- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tiende aargang. 1899 /
305

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Paul Julius Möbius: Tre samtaler om religion. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

nok betragtes som en slags respektabel, men praktisk uanvendelig
gjenstand.

Philaletkes: Jeg kan fortælle dig noget tilsvarende. Igaaraftes
var jeg tilstede ved en folkeforsamling i nærlieden, hvor en omvandrende
prædikant tordnede mod troen paa undere og mod geistligheden.
Trods enkelte bifaldsytringer fra tilhørerne, der for det meste bestod
af arbeidere, kjedede de sig aabenbart ved foredraget. Som næste taler
optraadte en arbeider, der erklærede: religion maa være en privatsag,
arbeiderne har vigtigere ting at beskjæftige sig med, hvorpaa han
fortalte om en ny strike i hovedstaden, og nu var alle yderst
interesserede i hans fortælling.

Paulus: Ser du der langt borte den lille landsby, hvis
kirke-taarn lyser saa vakkert i solen?

Phil ale the s: Ja, jeg gjør.

Paulus: Derborte var jeg forrige søndag. Næsten hele
menigheden var i kirken, og jeg kunde se under gudstjenesten, at folkene,
som for største delen er fattige, følte sig vel ved at være der. Øver
ansigterne laa der en — jeg kunde næsten sige alvorlig — glæde, og de alt
andet end vakre stemmer sang de gamle salmer saa ivrig, at jeg blev
ganske rørt. Da de forlod kirken, bad mange af dem en bøn paa sine
slegtninges grave. Presten, en ligefrem og elskvæi’dig mand, som fulgte
mig gjennem landsbyen, roste i varme ord sin menigheds fromhed, dens
nøgternhed og flid, de yngres ærbødighed for de gamle og for sine
forældre, folkenes udholdenhed i sygdom og nød og deres tillidsfuldhed
overfor døden.

Philalethes: Det er utvilsomt, at religionen kan yde dem, der eier
troen paa den, større velgjerninger end nogen anden magt paa jorden.
Det sørgelige er bare det, at man ikke altid eier netop det, som man
har brug for.

Paulus: Det samme har jeg tænkt paa. Statistiken lærer os,
at drukkenskab, forbrydelser og vanvid tiltager meget hurtigere end
befolkningens tal, og den nærmeste aarsag baade til disse og andre
onder ligger utvilsomt i de haarde livsvilkaar. Det vigtigste
hjælpemiddel vilde derfor være at forbedre livsforholdene, uden at nogen
dog tør haabe paa, at nøden ganske vil forsvinde. Vi ved jo alle, at
slig som verden engang er, vil livet forsvinde før nøden. Selv om
vi altsaa fandt de bedste politiske og sociale indretninger for et
samfund, saa vilde alligevel en stor del af nøden blive værende igjen i
verden, og vi maatte se at finde et middel til at gjøre denne nød
saa lidet føllelig som mulig samt sørge for, at alle blev delagtige i
dette store gocle. Nu ved vi imidlertid, at der findes et saadant gocle,

20

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:18:31 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1899/0309.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free