Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Paul Julius Möbius: Tre samtaler om religion. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306
og vi kjender ogsaa midlerne til at udbrede det: jeg mener religionen
og dens form, kirken. Tanken paa evigheden giver den troende trøst
i ulykken og fred i livets trængsler. Haabet om en endelig
retfærdighed og kommende gjengjældelse lindrer hans liv og død. Troens
verden hvælver sig over virkeligheden som et slags fredsrige, hvorhen
den troende til enhver tid kan tage sin tilflugt, og hvorfra han vender
styrket tilbage til sit arbeide. Men den saa at sige ydre skikkelse
af dette ideal finder man jo netop i kirken, hvis ærværdige livsformer
forskjønner vort daglige livs stræben, og hvis lægedom er tilgjængelig
endog for den fattigste.
Philalethes: Det var meget smukt sagt. Lad mig dog faa
bemerke, at den af dig omtalte præsident synes at være enig med dig, og at
I begge, han som du, vistnok her vil give bort noget, som I ikke
selv eier.
Paulns: Du udtrykker dig noksaa skarpt, synes jeg.
Philalethes: Hør bare videre. De saakaldte dannede bøier sig for
religionen, om de end ikke har nogen brug for den, da de tror, at
den kan være god til at holde folket i tømme. Og folket føler ofte
ligefrem afsky for religionen, da det kjender de dannedes tanker. Du
og dine lige ser dybere, og i kunde have skaffet folket religion, men
ogsaa I er moderne mennesker, ogsaa gjennem Eder gaar den kløft,
der adskiller igaar og idag, og hvad I ønsker, kan I ikke selv forstaa
eller fatte.
Paulus: Jeg maa rigtignok indrømme, at heller ikke jeg helt
ud kan slutte mig til nogen af de gjældende kirkelærer, men jeg nærer
dog haab om, at det engang vil lykkes at løse religionens sande og
uforgjængelige kjerne ud af den historiske skikkelses skal, saa at vi
faar den hel og egte.
Philalethes: Det haaber igrunden jeg ogsaa; men hvad er saa
egentlig denne kjerne?
Paulus: Ja, først og fremst vel troen paa Gud og paa et
hinsides.
Philalethes: Det samme troede man for hundrede aar siden
ogsaa, men man har ikke opnaaet saa stort med det. Jeg tror, man har
taget feil og forvekslet den religiøse tro med en filosofisk.
Paulus: Det maa du forklare mig nærmere.
Philalethes: Du husker sikkerlig de teologiske undersøgelser om
troens begreb. De gaar ud paa, at der, hvor der staar fiäes (tro), maa
man tænke, at der stod ficlucici (tiltro). Dette er jo bare sofisteri, og
du finder det mere ligefrem og ærligt udtalt i hebræerbrevet, som
siger: „Men troen er en bestandighed i det, som haabes, en fast
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
