Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Albert Moll: Skolevæsenet i Nordamerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
byer og kommuner ved lov har faaet sig overdraget selvstændig
bestyrelse al sine skoler. I Washington findes vistnok et Bureau of
Education, der sorterer under indenrigsministeriet; men det træffer ingen
afgjørelser og udøver kun en — forøvrigt betydelig — moralsk
indflydelse som en raadgivende instans. Enhver ståt har sin State Board
of Education, grevskaberne sine County Boards og byerne City Boards
of Education.
Skolerne er her som saa mange andre steder delt i forskjellige
afdelinger. Lavest staar barnehaverne, der undertiden er selvstændige,
men som oftest er forbundne med de egentlige skoler. De er bestemte
for børn mellem tem og syv aar, men optager ogsaa yngre. Herfra
kommer man op i Primary School, der som oftest er firaarig, og
hvorfra man gaar over til Grammar School som ogsaa har fire klasser.
Dog er der anledning at gjennemgaa skolen baade paa seks og syv
aar, og mange steder udgjør de tilsammen kun et firaarigt kursus.
Naar begge skoler staar under samme bestyrelse, kaldes de gjerne
District School. I Primary School lærer man de almindelige
elementærfag: læsning, skrivning, regning, geografi samt lidt historie og
naturhistorie. I Grammur School lærer man fysik, de forenede staters
forfatningshistorie, regning, geografi og naturvidenskab. I disse skoler
har man desuden anledning at lære et sprog, — som oftest foretrækker
eleverne tysk.
Over Grammar School har vi saa High School med et
firaarigt kursus, der i almindelighed forbereder til optagelse i et „college".
Her lærer man algebra, geometri, fysik, retorik, tysk, latin, kemi
o. s. v. og ofte er et af fagene valgfrit. "Ved siden af disse High
Schools har man nogle private skoler og seminarer med samme
berettigelse. Mellem Grammar School og High School findes der endog i
enkelte byer, som Brooklyn, Intermediate Schools.
Indførelsen af tvungen skolegang har i Nordamerika mødt megen
modstand, og først i den seneste tid er det i de fleste stater lykkedes
at indføre skoletvang. I 1883 var der endnu 26 af 38 stater, som
modsatte sig, men nu er staterne uden skoletvang i minoritet. Ofte er dog
denne „tvang" lidet tilfredsstillende. Saaledes gjælder skolepligten i
Chicago kun for børn mellem syv og fjorten aar, og som oftest besøges skolen
blot* seksten uger aarlig. Men ogsaa ellers bliver loven kun
ufuldstændig opfyldt i praksis. Ifølge nøiagtige oplysninger har
undervis-ningskontox-et i Washington for nogle aar siden kunnet offentliggjøre
en statistik, hvoraf det fremgik, at i New-York kun 72 pct. af de
skolepligtige børn virkelig gik paa skole, og af disse gik omtrent 42
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
