Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Albert Moll: Skolevæsenet i Nordamerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
313
18 mellem 90 og 100, 2 mellem 100 og 110, 16 mellem 120 og 130,
4 mellem 130 og 140, 2 mellem 140 og 150, en klasse havde endog
158 elever. Tilgangen af skolepligtige børn udgjorde i 1895 over
5000, mens der ikke kunde skaffes plads til mere end 1800.
Lærerne og lærerinderne har i almindelighed gjennemgaaet
særlige kurser, de saakaldte Normal Schools, efter hvilke de i mange
tilfælde er forpligtede til en fleraarig lærervirksomhed i en bestemt by
eller ståt. Desuden har mange af lærerne besøgt et eller andet
universitet. Tidligere havde partihensyn stor indflydelse ved
læreransættelserne, saaledes Tammanyringen i New-York, men nu overlades
ansættelsen som oftest til en Boarcl of Education, der paa flere steder
med held har hævet sig over partierne.
Efter folketællingen i 1890 var der 14374000 elever, 271000
lærerinder og 152000 lærere; relativt var lærerindernes antal meget
større blandt den hvide befolkning end blandt den farvede, idet der
blandt de sidste var 10860 lærerinder og 14354 lærere, mens den
hvide befolkning kunde opvise 137656 lærere og 260059 lærerinder.
Selv større gutter bliver ofte undervist af lærerinder.
Lønningerne er yderst forskjellig. Man paastaar, at de staar
øverst i Colorado; gjennemsnitlig faar man i Pennsylvania 44 dollars
om maaneden, i Colorado har en lærerinde 50, en lærere 70 dollars.
Paa landet er lønnen naturligvis mindre end i byerne, og endnu
forekommer det af og til, at en ledig handelsmand for nogle maaneders
tid overtager en lærerstilling. Pensionskasser og pensionering er
ganske ubekjendt.
Legemlige straffe er forbudt i skolerne, og eleverne har i det
hele en temmelig udstrakt frihed.
Naar skoledannelsen i Amerika alligevel ikke staar saa høit i
sammenligning med flere europæiske lande, maa grunden sikkert søges
i den mangelfulde maade, hvorpaa skoletvangen gjennemføres. Dog har
man i de forenede stater gjort betydelige fremskridt i den seneste tiel
og truer med at indhente de europæiske lande, blandt hvilke Schweiz,
Norge og Skotland almindelig nævnes i første række. Frankrig skal
efter kyndiges udsagn have overfløiet Tyskland, og Nordamerika vil
med sin energiske fremadstræben inden kort tid staa — om ikke over
saa ialfald — paa høide med dette sidste land.
Dr. Albert Moll.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
