Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Karl Graeser: Neapolitansk velgjørenhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
Neapolitansk velgjørenhed.1)
„Ingen er mægtigere end paven, kongen og tiggeren," siger et
gammelt italiensk ord, og bag den italienske, særlig den
neapolitanske, tiggers rørende tone og jamrende klage lurer der altid ligesom
bevidstbeden om hans ret til at drive tiggeri. Den anden er rig, og
han er fattig, altsaa maa den anden for Guds og retfærdighedens skyld
dele med ham af sin overflod. Og det er ikke blot tiggeren paa
gaden eller den hyklede krøbling ved kirkedøren, som tænker saaledes;
den samme tro paa retten til en almisse strækker sig endog til kredse,
som i andre lande med foragt vilde tilbagevise en drikkeskilling.
Første gang jeg ved kassen i San Carlo i Napoli flk en billet
af den i høi hat og sid frakke antrukne billettør, hørte jeg ham sige
i en meget befalende tone, da han havde talt pengene: „Hvad skal
saa i eg faa?"
Jeg troede, jeg havde betalt for lidet og lagde endnu en lire
paa bordet. „Orazie", sagde han ligegyldig og strøg liren til sig.
Senere flk jeg vide, at det var skik og brug saaledes; jeg gav ham
forresten aldrig mere en hel lire, han var fornøiet selv med nogle
kobbermynter.
Der findes endnu efterkommere af de schweiziske leietropper i
Napoli; de har i generationer levet af den schweiziske hjælpekasses
velgjørenhed: at arbeide falder dem slet ikke ind.
Som trækfugle drager om høsten tyske studenter og
liaandværks-svende gjennem hele halvøen tiggende sig frem fra sted til sted. De
færreste bryder sig om at faa nogen beskjæftigede, de vil bare se
det herlige land med det blaa hav og den dybe himmel, hvorhen
længselen altid driver tyskerne. Man træffer dem paa Vesuv, fillede
og fæle, hvor de med glinsende øine betragter den vidunderlige bugt;
man ser dem i Pompeji og alle andre klassiske steder. De maa
befordres tilbage af øvrigheden, efter at man i det tyske sygehus har
helbredet deres saarede ben og befriet dem for utøi. Der er mange
underlige fugle blandt disse fillede karle; mange der senere ender som
ærede og agtede rentierer; jeg har truffet pukkelryggede og
krøblinger, ja endog en, eier havde vandret gjennem hele Italien med et
træben.
!) Die Zukunft.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
