Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Karl Graeser: Neapolitansk velgjørenhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
315
Det meste af fattigpleien i Italien er overladt private; ståt og’
kommune yder svært lidet, men til gjengjæld er velgj ørenhed en stærkt
udviklet, særlig i syden. Der er mange faktorer, som bidrager hertil:
først og fremst folkets medfødte godmodighed, dets stærke
familiefølelse og dets næsten afgudiske kjærlighed til børnene. Den, der vandrer
gjennem Napolis gader med aabent øie og med sans for det levende
liv, ikke blot for stjernerne i Baedeker, han vil overalt lægge merke
til hvor hjælpsomme folk er mod hverandre, at den fattige giver til
den fattigere, og at kvinderne formelig slaas om, hvem af dem der skal
faa give die til deres syge naboerskes lille barn, og han vil se dem
passe paa at lægge en soldo paa den blinde tiggers tallerken. Og de
ved maaske, at det hele bare er komedie, og at den blinde agerer
lam i en anden kant af byen, til han har samlet tilstrækkelig til at
sætte overstyr paa en gang ved toccospil. Det er en stakkars fyr,
tænker de, — og Madonna belønner os jo igjen. Denne religiøse
forestilling, haabet om belønning og en dybt rodfæstet overtro er den
fornemste kilde til velgjørenheden.
Intet offer er for stort til at stemme Madonna og helgenerne
gunstig, og en neapolitanerinde vil hellere baade fryse og sulte, end hun
vil lade oljelampen gaa ud foran gudsmoders billede i hendes værelse.
Der er noget uendeligt rørende ved denne Madonna-kultur —
denne tilbedelse af den smukke „blonde kvinde", ti sydens mørke
børn forestiller sig altid „santissiina madre" som blond. Med hende
snakker de, hende fortæller de baade sine store og smaa sorger, og
de pynter og behænger hende med foræringer og brogede prydelser.
Ved særlige ønsker og anledninger gaar de til Madonna, hvis
specialitet er at opfylde en saadan særlig bøn. Hvert kvartal, næsten hver
gade har sin egen Madonna, og hver af dem har sin bestemte
virkekreds, sit specialfag. Fra den fattige tiggerkjærrings tynde lille
vokslys, fra tyvens stjaalne guldsmykke stiger gaverne lige til hele
formuer, til en søn eller datter, som ubarmhjertig anbringes i kloster,
hvis Madonna tilfældig har bønhørt- det fremsatte ønske.
Vakrest af alle er dog det gamle blomsteroffer i Toi’re del Greco.
Af blomsterstøv laver man her prægtige malerier i tre eller fire
kirker; materialet til dem maa samles hele aaret igjennem. I alle
kirkerne skifter billedet hvert aar og er altid en kopi efter Rafael
eller Correggio eller en anden berømt maler. Billedet dækker hele
kirkegulvet og kan ofte være saa fint udført, at man har indtryk af at
staa overfor et helt kunstverk. Ved kirkedøren er en liden tribune,
hvorfra man let kan overse det hele, som er udstillet i to dage; paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
