Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Nicolai Wergeland - IV (Fortsettelse)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
Aclelson og Salvini, som vi have paa dansk. Kun er han
undertiden noget overdreven unaturlig og altfor meget higende
efter det Sørgelige. Men i ethvert fald er han „et af
Frankriges nuværende faa store Genier".
Den reservation, K. T. har taget, indeholder en mild, men ganske
træffende kritik af den smag, der behersker Enevold Falsen og en
flerhed af lians medagerende paa den private skueplads. Falsen
er dog trods sin kisteklædte patos og sin altfor blomstrende
loyalitet ikke uden en vis naturlig finhed. Og naar hans opgave ikke er
at skildre Nellys rædsomme endeligt eller at hylde „skjoldungernes"
arving i et festkvad, kan han finde en jevn og smuk tone, som nu
og da i „Dragedukken" eller i en tak til et elskværdigt vertskab:
„Collett med sin ædle Kvinde
Livner alting op til Lyst
Og ved deres Smil vi finde,
Glæden ulmer i vort Bryst.
Alle synge fro som før
Det er Jul, ihvad vi gjør."
Vil man imidlertid se, til hvilke yderligheder den „overdrevne
unaturlige" stil kan drives, skal man læse Bernt Anker. Ingen
har bragt den majestætiske forvrøvlethed, det følelsesfulde og
staselige nonsens til en saadan festlig høide: „Eiegode Konge — Tak
ske Dig, at Du gav os denne din Søn — saa lyder Folkets Stemme
blandt Klipperne; det takker Dig, som Menneskeslægten priser
Alfader for Forløseren." „Glædestaarer randt ved at see Dig,
og atter rinde Taarer ved at forlade Dig." „Ak var man Fader,
hvo vilde da ej glædes ved en saa dydig Søn; kan man ønske
en bedre — O! bliv som Du er." (Af epilogen ved en festforestilling
for kronprins Frederik ved besøget i Kristiania 1788). — Ser man
paa de teaterstykker, der opføres privat af Kristianiasocieteten,
særlig da i det 1799 oprettede dramatiske selskab, vil man ved
siden af de mange lystspil, ogsaa finde et smukt udvalg af „lærerige
♦ sørgespil" i samme smag som „Adelson og Salvini" og „Idda".
Ingen er dog saa yndet som Kotzebue. En lang række af hans
komedier og tragiske skuespil sees at være opførte: „Elskovsbarnet"
„De Ulykkelige", De to Brødre", „Skumlerne", „Falsk Undseelse",
„Armod Og Høimodighed", „Menneskehad og Anger", „Sølvbryllupet",
„7000 Rigsdaler eller Ungdommens Farer", Forplumringerne",
„Indianerne i England", „De pudseerlige Arvinger", „Det farlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
