Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens von der Lippe: Den sixtinske madonna - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
331
länder das Auge eingeschnlt gehabt li ab en, und desbalb hatten sie
es ftir die Schönheiten der Sistina verschlossen."
Nu behøver jo „jene Dresdener Kunstfreunde" ikke netop have
været særlige kjendere; deres dom har derfor kun en relativ
betydning, men hvad vi maa tage hensyn til, er hvad Justi beretter
om den berømte kritiker og historiker Winckelmann, den
egentlige grundlægger af den moderne kunstvidenskab. Justi skriver:
„Drei Tage av ar Winckelmann schon auf die Gallerie gegangen, um
es (M. S.) zu studiren, und immer konnte er die Schönheit des
Gemäldes nicht tinden, bis . . . 0. (Maleren Oesei) sie ihm
ge-zeigt hat".
En Rafael, paa hvis skjønhed hr. Oesei maa gjøre datidens
største kritiker opmærksom!!
Det lyder i sandhed merkelig, og ikke mindre merkelig bliver
det derved, at W. netop var specialist paa dette omraade —
overhovedet en af de fineste Rafael-kjendere som har levet.
Vi skal ikke drage frem flere eksempler af denne art, men
heller søge at faa tag i, hvorledes Dresdenerbilledet er kommet til
sit ry og sin popularitet.
At tyske kritikere efter evne har søgt at udbasunere et
billedes ros, der har kostet deres land saa mange penge, kan ikke
undre os, med striden om „borgermester Meyers madonna" i friskt
minde
Og sin popularitet hos det store publikum, der ikke selv
kjender det, skylder billedet utvivlsomt den omstændighed, at de
mange kunstnere, der har gjengivet det, kobberstikkere, raderere og
litografer, allesammen mere eller mindre bevidst har søgt at dække
over de mangfoldige mangler, og saaledes egentlig har gjengivet
en Madonna Sistina, som den er skabt i deres egen fantasi paa
indtrykket af den virkelig geniale komposition.
Ved en slags suggestion er Dresdenerbilledet hævet op paa
den piedestal, hvor det nu staar som et symbol for en hel kultur,
T) Af dette ud merk ede verk af Hans Holbein eier Dresdenergalleriet en
temmelig flau og tarvelig kopi. Ikke destomindre gjaldt denne i over 150 aar
— fra 1713 til 1871 — for det oprindelige billede. Först ved Holbeinudst. i
dette sidste aar, da den desværre ved restauration fordærvede original fra
Darmstadt sendtes til sammenligning, kunde endel af Dresdenerkritikerne
beslutte sig til at anerkjende denne; flere kritikere lioldt endnu en tid fast paa
den gamle, nu totalt forkastede anskuelse, ligesom galleriets katalog fremdeles
indeholder følgende feilagtige karakteristik: „Immerhin istes eine vorzügliclie..
wenn auch im hintergrunde etwas veränderte Copie’1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
