Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens von der Lippe: Den sixtinske madonna - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
er malet af en senere mester, der har været paavirket af
Correg-gios manér.
Vi har hermed undersøgt den sixtinske madonna fra tre
forskjellige synspunkter — kritisk-anlytisk, historisk og endelig i
sammenligning med Rafaels øvrige arbeider og den samtidige kunst.
Alle tre metoder har paa det nærmeste bragt det samme
resultat: at der intetsomhelst bevis eksisterer for
Dresdenergalleri-billedets ægthed, at de historiske kjendsgjerninger i høi grad synes
at bestride den, og at selve billedet taler et næsten endnu
tydeligere sprog imod.
Vi skal nu kun til slutning se at gjøre os klart grunden til,
at disse saa soleklare indvendinger ikke tidligere er blevet offentlig
fremsatte.
IV.
Hvorledes August den tredje af Polen-Sachsen er kommet paa
den tanke at erhverve altertavlen fra Piacenza for sin samling, er
os temmelig uklart. Den almindelig antagne krønike, der beretter,
at han havde seet billedet paa en reise i Italien, og der var blevet
saa grebet af det, at han besluttede at kjøbe det, saasnart ske
kunde, kan ikke betragtes som andet end en krønike. Af de to
reiser, August den tredje gjorde i Italien før 1753, foretog han
den ene som gut, hvor han vel neppe har havt specielle
kunstinteresser, den anden i en saadan hast, at han ingen tid kunde
levne til at besøge det afsidesliggende Piacenza.
Sandsynligere er det vel, at initiativet til billedets anskaffelse
er udgaaet fra Giovannini, der som mægler har haabet at tjene
penge paa handelen (hvad han da ogsaa gjorde!).
Af Piacentinerkronisten ved vi, at billedets salg vakte stor
harme blandt bybefolkningen; men dette har i virkeligheden ikke
saa meget at sige, da den paa grund af fiendskabet altid klagede
over klosterherrernes handlinger.
4 Af større interesse for os er det at vide, hvorledes billedet
modtoges ved sin ankomst til Dresden.
Et er i hvertfald sikkert: den begeistring man skulde ventet
over en rafaelsk original — den første, som kom til Tyskland —
vakte billedet ikke. Dette fremgaar af. hvad Hermann Grimen
skriver i sin Rafaels historie: „Jene Dresdener Kunstfreunde
wägen auf die damals in Mode gewesenen Ivleinkünste der Nieder-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
