Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Paul Julius Möbius: Tre samtaler om religion - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
333
cligt menneske. Alligevel tvinger staten alle sine embedsmænd — om
ikke ved lovbud saa dog tydeligt nok — til at lade, som om de var
tilhængere af kirkens tro. Hvis en officer eller en anden
embedsmand ikke vilde lade sig ægtevie, ikke vilde lade sine børn døbe,
kunde han ligegodt med engang sætte „forhenv." paa sit visitkort.
Vi maa alle sende vore børn i skole og sørge for, at de faar lære de
gamle jødehistorier, ikke som poesi, hvad jeg ikke skulde have saa
meget imod, men som den rene sandhed. Min egen ungdom har lært
mig at se, hvor grusom denne opdragelse er: som ethvert andet barn
tog jeg tillidsfuldt imod, hvad man lærte mig; jeg gik til konfirmation
hos öen aandfuld og veltalende geistlig, som formaaede at begeistre
mig for den kristelige lære. Men fra da af begyndte splittelsen.
Jeg-var vokset op i frisindede borgerkredse; hvad der var mig helligt,
fremkaldte ofte et stille smil hos dém, som jeg satte høit, et smil,
hvis betydning jeg jo forstod. Gymnasietiden blev meget pinlig, ti
jeg var skarpsindig nok til at forstaa den klassiske opdragelses
anti-kristelige aand, og baade min religiøse og min nationale følelse led
stadig i disse aar. Min nød blev ikke mindre, da jeg forstod, at
ogsaa de moderne klassikere, Shakespeare, Lessing, Goethe og Schiller
var, hvad vi kalder vantro; trods alt dette bestemte jeg mig dog til
at studere teologi i haabet om, at jeg alligevel skulde klare mig over
det. Fremdeles saa jeg hos studenterne ved de andre tre fakulteter hint
samme underlige smil. Omtrent tre aar kjæmpede jeg, før jeg blev
klar og indtog det standpunkt, paa hvilket jeg endnu staar som en
aldrende mand. Min kjære fader gav mig midler til at begynde paa et
nyt studium; men mit liv havde faaet et knæk, og ungdommens glæde
var forbi. Var jeg selv skyldig i min ulykke? — Dette er blot et lidet
eksempel. Presterne maa aflægge bekjendelser, som de — eller
ialfald mange af dem — ikke tror paa: baade clet offentlige og det private
liv er omgivet af kirkelige festligheder og former, som bare er til
plage for mange af dem, som maa være med paa dem. Børnene hykler
af kjærlighed til sine forældre, eller mødrene fælder taarer over sine
vantro sønner. Hustruen gaar i kirke, manden trækker paa skuldrene
til det o. s. v., o. s. v.
Paulus: Ja, min kjære ven, det var jo netop dette, vi talte om
igaar: vore sønderrevne forhold og ligegyldigheden baade hos de
saakaldte dannede og hos arbeiderne. Der er ingen, som mere end
jeg-pines under de nuværende tilstande; jeg ønsker saa saart at se en
udgang paa dem.
Philalethes: Du spurgte, om man kunde lade folket beholde
religionen eller med andre ord: Er det muligt at gaa bagover? Der-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
