Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Paul Julius Möbius: Tre samtaler om religion - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
paa søgte jeg at forklare dig, at det er umuligt at beholde troen, at
den menneskelige tankes udvikling med nødvendighed fører til
ødelæggelsen af den sikre overbevisning, som hebræerbrevet taler om.
Hvis min opfatning er rigtig, da kan man ikke holde paa religionen
i dens nuværende skikkelse, ti den givne religion er for største delen
kun tro.
Paulus: Jeg forstaar, hvorhen du sigter; det er en ny religion,
du ønsker.
Pli il ale the s: Det er ikke ganske rigtigt truffet. Jeg mener,
at vi allerede har det rette om end tilhyllet og opblandet med
fremmede elementer, forat fatte mig i korthed: Naar man fra vor
nuværende religionsform trækker alt det, som kan kaldes metafysik, da tror
jeg, at vi faar det egentlig værdifulde tilbage.
Paulus: Det blev i saa fald moralen.
Phil alet lie s: For et frygteligt ord! Det er en blanding af
misforstaaelser, skolemesteri og professorfraser! De virkelige mores,
sederne, og clet forhold, der svarer til dem, moraliteten eller
sedelig-heden paa den ene side og paa den anden side den lære, som de
herrer filosofer har udspekuleret over en fantastisk lov, over det,
som „absolut" skal gjøres: alt dette roder man bare sammen, og dog
anser man sig for forstandige.
Paulus: Her var jeg altsaa ikke videre heldig; men sig mig,
kjære ven, hvad er da religionen, naar den ikke er folkemetafysik?
Pliilalethes: Den er en saliggjørelseslære, en anvisning til
lyksalighed. Naar man taler om religionens begreb, pleier man tænke paa
de gamle ur-religioner, man gaar ud fra deres oprindelse og udleder
dem dels af fiygten for uveir og andre naturfænomener, dels af troen
paa spøgelser. Intet af dette vedkommer os nu, ti vi har kun at
befatte os med religioner, som er grundede i historisk tid af enkelte
filosofer, særlig med buddhismen og kristendommen.
Paulus: Buddhismen kjender jeg desværre ikke synderlig til.
Philalethes: Men netop den burde være vort udgangspunkt,
ti den tæller ikke blot flere tilhængere, men er ogsaa ældre og
enklere end kristendommen. En sammenligning mellem disse to
religioner er baade interessant og lærerig. Inderne og jøderne var lige
deri, at de først og fremst var religiøse folk, at religionen udgjorde
midtpunktet i deres liv paa en maade, som man intet andet sted ser
magen til. Her som der opstod en reformator, der saaat sige
repræsenterede den øverste blomst af folkets religiøse aand; han fjernede
kjernen fra det haarde skal, hvori den laa skjult, og ved at ødelægge
skallet lod han ogsaa andre folk blive delagtige i det bedste af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
