Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Thiis: Ægyptens natur i ægyptisk kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
347
clen sænker sig ned i detalj-henrykkelse eller den vil favne verden
i en svulmende attraa til altet. Der er i den indiske fantasi ingen
grænse mellem det skjønne og det monstrøse. Den kjender ikke
maal og maade.
Dette folk kunde give sin følelse overfor den omgivende natur
luft i en digtning, hvis fantasi snart henrykker ved sin sublime
dristighed og spændkraft, snart forvirrer og trætter ved sin
umættelige billedgraadighed og overyppige bredde. Men denne intense
naturfølelse synes ganske at have savnet den begrænsningens evne
og den koncentrerende energi, som kræves i de plastiske kunster,
der skaber for øiet.
Derfor ingen natursymboliseren i dette folks arkitektur, der
oftest arter sig som en ubunden fantasileg med vilkaarlige former.
Derfor i ornamentiken et virvar af lineære arabesker istedenfor
klare og plastiske plantemotiver. Derfor den paafaldende mangel
paa en naturmalende billedkunst. Derfor ogsaa naturhymner
istedenfor landskabelige skildringer i den gammel-indiske religiøse poesi
og i disse grandiose heltedigte, som maaske mere end nogen anden
eksisterende digtning er mættet med umiddelbar naturfølelse.
Hvor ganske modsat er anlæggene i den græske aand!
Intet kan være mere oplysende end en sammenligning mellem
de naturscenerier og lovprisninger af naturen, som forekommer i
de indiske heltedigte „Råmåyana"J) og „Mahabliårata’’2) og de
homeriske naturscenerier, som f. eks. „Odysseen"s, skildringer af
Kalypsos have eller af marken omkring Alkinoos’ borg3).
Hvor inderen fraadser i billeder, svimler i følelse eller flyder
ud i bredde, bevarer grækeren sit øie klart og opmerksomt, sin
aand kjølig og frisk, sin stil knap og gjennemsigtig. Her er alt
begrænset, seet paa nært hold, iagttaget og karakteriseret med em
velgjørende sans for orden og ligevegt og i umiddelbar følelse af
de kunstneriske midlers rækkevidde. „Intet altfor meget!"
Paa alle omraader af græsk aandsliv røber sig trangen til at
distingvere og analysere.
I poesi som i øiets kunster forbliver grækeren altid den
virkelighedskjære, den kloge, den klare iagttager. Og hans syn er
x) F. eks. den store Purusas lovprisning af „den ærkeøverste aand" i 6te
bog, 2det kap. af „Råmåyana" (o: Eåmas levned).
2) F. eks. den uhyrlige skildring af den fantastiske skov i beretningen om
Damayantis søgen efter sin egtefælle kong Naia i „Mahabhårata" (o: den,
store fortælling om Bliårataslegten), se Ed grens svenske oversættelse.
3) Wilsters overs. I, 65—75 og VII. 112—132.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
