Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Thiis: Ægyptens natur i ægyptisk kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350
været en skabende kraft, som en uendelighed af arkitektoniske
former skylder sit ophav og sin fuldkominengjørelse.
Der kan ikke tviles om, at ægypterne i sin bygningskunst mere
eller mindre bevidst har tilstræbt at give en gjenspeiling af
naturen. En vandring omkring i et af de store ægyptiske templers
søilehaller, særlig i dem fra det nye thebanske riges tid, kan neppe
undlade ganske umiddelbart, at meddele et saadant indtryk.
Som Nildalens skraanende klippevæggereiser sig
pylon-bygningens mure, mellem hvilke man træder ind under en portal, der
næsten altid er smykket med den vingede solskives hellige tegn.
Man befinder sig i den mægtige søilehal under et dybblaat tag
besaaet med gyldne stjerner. Man forvilder sig i en skov af søiler,
i hvis former plantemotiver uafladelig røber sig. I kapitælernes
bladformer veksler lotos med papyrus og palme. Ofte er søileskafterne
ikke andet end en bundt af plantestengler, hvis knopper skyder
ud til kapitæl. Mens i ornamentiken de rent geometriske former
er forholdsvis sjeldne, er der gjort den rigeste brug af den
nationale planteverdens motiver. Paa pillerne sees buketter af
lotos-knoppe og langs væggene friser af lotos i knop og blomst ordnet i
guirlander. I det hele bidrager den jevnlige bemaling af alle
fremtrædende bygningsled til at styrke indtrykket af, at denne arkitektur
er inspireret af landets natur. Den ægyptiske kunst overskrider
jo sjelden eller aldrig den grænselinje, som skiller mellem stilkunst
og blot og bar naturalisme. Men undertiden, f. eks. i bygverkerne
i Edfu og paa Nil-øen Philae, kan denne bemaling af de
arkitektoniske led af og til i sin illuderende naturefterligning træde denne
grænse saa nær, som bygningskunst tør gjøre det uden at miste
sin holdning.
Her skal ikke nærmere gaaes ind paa den naturalistiske aands
historiske vekst i ægyptisk bygningskunst. Det er et
detalj-studium, som vilde kræve en dybere indsigt end den, man kan
tilegne sig af det forholdsvis lille antal pubikationer over ægyptisk
arkitektur, der har staaet til nærværende fremstillers raadighed.
Kun et par antydninger:
4 Ægjrpternes „nationale" blomst lotosen findes anvendt allerede i
det gamle memphitiske riges arkitektur.
Det synes, som om motivet første gang dukkede op under det
6te dynasti, omtrent halvtredje aartusinde før Kristus. I gravene
x) Man liar ogsaa i de skraat opstigende pylonmure villet se en efterligning
af de skraanende Nil-dosseringer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
