Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Adolf Langsted: Sulamit - Høisangens religiøse betydning. En orienterende indledning frit efter lektor And. Neander
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.370
enten den nu er at betragte som en cyklus af mindre digte eller
som et sammenhængende melodrama. Dette er ikke
overensstemmende meel virkeligheden. Vel tales der meget om kjærlighed, ja
endog om syndig kjærlighed, men det har tydeligt nok ikke været
forfatterens agt at skrive et drama om kjærligheden mellem mand
og kvinde. Allerede ved en flygtig gjenneinlæsning af digtningen
fremgaar det, at Sulamit, som utvilsomt er hovedpersonen, om hvem
den dramatiske konflikt dreier sig, giver os et enestaaende eksempel
paa troskab og dyd. Heltinden udsættes for de største fristelser:
Ørnenes lyst, kjødets lyst og livets hoffærdighed, men hun beseirer
dem alle. Skulde ikke denne seir, som Gad vandt i en skrøbelig
menneskeskikkelse, fortjene en plads i Guds riges historie ved siden
af Jobs triumf? — Den sidste er ikke større end den første;
tvertimod! — ti modgang og trængsel er ofte lettere at bære for
den gudfrygtige end medgang. Det er lettere at byde fristeren
stangen, naar han kommer, som han kom til Job, og slaar de dybe
vunder, end naar han kommer fager og forførerisk og siger til os,
gom han sagde til Jesus: „Alt dette vil jeg give dig, om du vil
falde ned og tilbede mig," d. v. s. giver efter for min vilje. Dette
turde i og for sig være tilstrækkeligt til at vise, hvilken alvorlig
religiøs betydning høisangen har, men denne fortolkning bør ikke
betragtes som udtømmende. Høisangen indtager en saa fremskudt
plads i det gamle testamentes naades-husholdning, at den sandhed,
som deri er udtalt, nødvendigvis ogsaa andetsteds maa komme
tilorde. For at eftervise dette nøiere, vil vi kaste et blik paa
frelsesaabenbaringens historie, saaledes som den viser sig i lys af
den hellige skrift.
Den bibelske beretning i 1ste mosebog fortæller os, at Gud
skabte kvinden som mandens lige, altsaa med samme fysiske og
aandelige evner. Visse omstændigheder taler endog for, at kvinden i
aandelig henseende stod over manden. I skabelsen gik Gud
bestandig fra det lavere til det høiere, og da kvinden skabtes efter
manden, kan deraf drages den slutning, at hun var ham overlegen.
At fristeren henvendte sig til hende, synes ligeledes at vidne derom;
> det var naturligt, at lian henvendte sig til det bedst begavede
menneske; lykkedes det ham at beseire det. kunde han sagtens senere
faa bugt med alle de andre. Til støtte for denne slutning skal
vi yderligere anføre den psykologiske kjendsgjerning, at kvinden
er i stand til ved den blotte anskuelse at fatte, hvad manden først
indser som følge af en hel række tanke-operationer. Herfor taler
slutteligen den almindelig kjendte paastand, at jo høiere et væsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
