Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Adolf Langsted: Sulamit - Tredie akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.380
„Kom ud, min elskte! for min sjæl at staa,
kom ud, min due! Morgenen er taaget,
og duggens perler hænger i mit haar."
,,Hvor kan jeg?" lød mit svar, ,.jeg nøgen staar!
Skal jeg mig klæde paa i natten sene
hvad eller søle mine fødder til,
som jeg i kveld har tvættet marmelrene?"
Men da min elsker haanden drage vil
fra gitterlugens slaa, mit hjerte flammer
i heftig elskovsbrand; jeg iler til
at aabne ham mit hjerte og mit kammer;
og se, da var han flygtet og forsvunden.
Jeg søgte ham, men fandt ham ei i lunden,
paa gaderne i staden heller ei; —
da segned jeg, men henad morgenstunden
fandt vægteren mig paa den aabne vei,
han slog mig, saared mig; — end smerter vunden,
og han rev sløret af mig, drømte jeg.
(Panse)
O Zions døtre! sverger mig med ed,
at I vil hilse ham, hvis I ham finde
og sige ham, han drage sig til minde:
At Sulamit er syg af kjærlighed.
En kvinde.
Hvorfor skal vi bedyre det med ed?
Hvad er din ven vel nier end vore venner?
Sulamit
(meel begeistring).
Min ven iblandt titusinde I kjender,
lians hud er som en jomfrus hvid og skjær,
lians lokker flagrer lig en ravnehær,
lians pande har et guldskjolds dunkle lød,
hans kind er som en rosenblomme rød,
lians øienpar er duer smaa, som bade,
lians læber viraksvangre myrrhafade,
lians haand en gylden offerskaal, som daarer
besat med neglens blanke ædelsten,
hans bryst mig synes gjort af elfenben,
lians lænd af marmor med safirblaa aarer; —
lians tale er lig hyrdeleg for gjeder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
