Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Adolf Langsted: Sulamit - Tredie akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.381
O Zions døtre! jeg besverger eder:
Som alle bjerges bjerg er Libanon,
og alle træers træ den ranke ceder,
saa er min elskte mer end Salomon.
En kvinde.
Hvor er han da, du fagreste blandt kvinder?
Vi søge vil med dig, til vi ham finder.
Sulamit.
Fra bjerget han forvist er vandret ned
at fryde sig ved havens blomsterbed,
at flette sig af liljeskud en krans;
min elskede er min, og jeg er hans!
2den scene.
De forrige. Salomon. Siden hyrden.
Salomon.
Veninde! du er stolt som Tirsas slot,
skjøn som Jerusalem bag faste mure;
en pansret fiende tykkes mig din spot,
alt i din øienkrog jeg ser ham lure,
vend hort dit blik, som mig forvirrer blot.
Jeg om din lige, ak, forgjæves leder,
du har jo lokker som en hjord af gjeder
og tænder som en flok af hvide faar,
der alle skinnende af badet stige
og alle søskend er i samme gaard.
— Og læber som en roses purpurflige,
og kinder som granatens dunkle blod;
utallige kvinder ligger for min fod,
en hob af dronninger og kjælne friller,
som i mit harem jeg forvare lod;
paa dem jeg ingen kjærlig tanke spilder,
dem alle vil jeg inderligen ynke;
ti for mit øie ene d u bestaar,
enbaarne datter i din moders gaard,
du er mig bruden uden plet og rynke.
Enhver, som saa dig, maatte dig berømme,,
selv dronninger og friller dig besang:
„Hvad er vel det, som lyser over vang, .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
