Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ann Margret Holmgren: Virgo immaculata
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.386
gjøre til studieobjekt. Naturligvis blev det blot et faatal af de to
å tre hundrede personer. Jeg havde ikke engang forsøgt at
udstrække mine observationer længere end til mit eget bord.
Men en dag forekom det mig, at en dame ved det nærmeste
bord fikserede mig. Gang paa gang fik jeg en underlig følelse
af tiltrækning, som hos mig kun vækkes ved blikket fra
personer, der er mig sympatiske. Jeg tog min lorgnet op for at
undersøge sagen. Først saa jeg henover i en anden retning, lod saa
øinene lidt efter lidt glide hen imod hende. — Jovist — et par
store, spørgende øine var rettet paa mig. Der glimtede i dem
noget varmt, noget dybt og inderligt, som uvilkaarlig vakte min
interesse for denne kvinde. Hun rødmede og vendte sig hurtig om
til sin nabo.
Efter middagen gik jeg ud som vanlig. Jeg søgte helst
ensomheden, ikke bare ifølge min smag, men ogsaa af princip, for at
undgaa den nysgjerrigheds- og sladderepidemi, som par la force des
choses altid findes paa denslags steder.
Sanatoriet laa midt paa en bakke. Som oftest gik jeg opover
til toppen af bjerget. Dennegang tog jeg veien nedover dalen,
niens jeg gik og tænkte paa det sjælfulde, fine ansigt, jeg netop
havde seet.
Paa hjemveien saa jeg allerede paa langt hold en dame sidde
paa en af hvilebænkene. Jeg haabede, at den mørke kvindefigur,
■som aftegnede sig mod den lyse himmel, var hende og skyndte mig
.afsted. Da jeg nærmede mig, reiste hun sig op og kom hen imod
mig — jeg havde gjættet rigtig.
„Undskyld, er det ikke fru H. fra Upsala?" sagde hun. —
„Jo." -
„Jeg er friherreinde J. fra Skaane. — Naar jeg ser Dem, saa er
det, som om jeg traf en gammel bekjendt. Jeg læste engang i et
tidsskrift en liden opsats af Dem, som med én gang gjorde mig til
Deres ven — den udtrykte netop, hvad jeg selv havde tænkt." —
Det generer mig altid, naar nogen taler om mit forfatterskab;
for dette fremstiller sig da altid for mig som noget saa ubetydeligt,
noget saa mangelfuldt, at jeg ikke engang vil vedkjende mig det.
Men paa samme tid glæder det mig unegtelig at høre, at en eller
anden har brydd sig om det, — fæstet sig ved det.
Jeg taug, og hun fortsatte: „Men endnu nærmere er jeg
kommen Dem, siden jeg nu en hel uge har seet Dem her. Deres
ansigt er mig saa sympatisk, at jeg har længtet efter det øieblik, vi
skulde mødes." —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
