- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tiende aargang. 1899 /
388

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ann Margret Holmgren: Virgo immaculata

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.388

Meel dette spørgsmaal sovnede jeg ind, og med det samme

spørgsmaal vaagnede jeg næste morgen.

* *

Mere og mere vakte hun min interesse og sympati. Hun
havde et originalt syn paa alt og var gjennemtrængt af
godhed i en grad som ingen, jeg før havde truffet paa. Og saa
besad hun desuden en personlig ynde, som fortryllede mig. Vi
fulgtes ad fra morgen til kveld, idet vi talte sammen om alt mellem
himmel og jord.

Allerede den anden dag havde hun meddelt mig sit livs ydre
omrids. Hun var gift med en større godseier og havde seks børn,
af hvilke den ældste allerede havde fyldt tyve aar. Hun var svag
af helbred og ansaaes af den ene læge at have én sygdom og af
den anden en anden, og hun var bleven sendt fra badested
til badested, indenlands og udenlands, uden derfor at blive friskere.
Nu skulde hun prøve fjeldluft i forening med furunaalsbad. — Selv
sagde hun, at hun ikke troede paa en eneste af de mange
sygdomme, man tillagde hende. —

En dag, da vi var optaget af en interesseret samtale, og hendes
badetid var inde, bad hun mig følge hende og holde hende med
selskab. Og jeg fulgte hendes opfordring.

Hun hørte til det lille faatal af elegante kvinder, hvis dragt
giver en et indtryk af enkelhed og diskretion samtidig med, at
den udmerker sig ved udsøgt smag og fuldendt finhed. Men
efterhvert som hun klædte af sig, tiltog luksusen i hendes toilette.
Tilslut kunde jeg ikke bare mig for at komme med en bemerkning
derom.

Da lo hun og sagde: „Javist, ser du, alt det peneste jeg har,
det har jeg allerinderst, hvor ingen kan se det — hvor bare jeg
selv kan kjende til det og nyde det. Det er saa morsomt, at
ingen kan have en anelse om alt det pene, jeg har indenfor." Og
dermed krøb hun ud af sin luftige, blændende hvide
kniplingsher-lighed og steg ned i det duftende bad. —

Aldrig havde jeg — undtagen i antikens skulptur — seet noget
saa yndefuldt, saa velskabt som denne lille krop, aldrig noget saa
hvidt og saa mygt. Det var et under, at denne slanke skabning
tilhørte en kvinde, som havde bragt seks børn til verden!

Jeg beholdt imidlertid min forundring og min beundring for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:36:17 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1899/0392.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free