Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ann Margret Holmgren: Virgo immaculata
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.390
første bevidsthed om dette vaagnede hos mig, mens jeg endnu var
barn; siden den tid har jeg bare ventet paa, at han skulde komme.
Denne forventning er uden stans vokset inde i mig — har taget op
mere og mere plads. — Jeg ved ikke, om du forstaar mig?"’
spurgte hun sky.
Jeg nikkede og hun fortsatte: „Jeg blev gift tidlig — jeg
giftede mig, fordi mine forældre ønskede det, og for at redde min
far fra en økonomisk ruin, som stod for døren, — men jeg var
mig naturligvis fuldt bevidst, at det ikke var med den rette. —
Det første, jeg tænker paa, naar jeg træffer en mand, er, om han
kan være den rette.— det ser jeg straks — i samme øieblik. Jeg
har aldrig angret mit giftermaal — vi lever godt sammen og
holder af hinanden, og jeg fører et lykkeligt liv, mens jeg venter, —
men du maa ikke tro, at jeg nogensinde har givet mig hen til
ham, — aldrig, aldrig — slet ikke — nei, det har været mig
umuligt — ren vil jeg bevare mig — min virkelige egtefælle skal træffe
mig som en ham værdig — jeg holder vagt som de kloge jomfruer
til brudgommens komme, — for ham skal jeg aabne mine arme
— hele mit væsen, som konvolvlen aabner sig for solens straaler
___ M
Et smil gled som et solglimt over hendes ansigt.
„Paa en maade har jeg levet sammen med ham ligefra min
første ungdom — ja, du skjønner, med disse mine øine har jeg
aldrig seet ham, har ikke rørt ved ham, men jeg ser ham for mit
indre syn mere levende, end jeg ser noget uden om mig. Vi
træffes meget ofte, nat og dag — jeg samtaler med ham, jeg raadfører
mig med ham — vore tanker og følelser smelter sammen, vore
sjæle stemmer sammen og klinger i blide, lyse toner ud i den solfyldte,
dirrende luft, som er mættet af ømhed og kjærlighed, ligesaa
gjennemsigtig klar som himmelens blaa. Hvert øieblik, jeg har
ham hos mig, er jubel — og jeg kan have ham hos mig saa ofte,
jeg vil, for jeg kan gjøre mig ensom, naar jeg vil, om jeg har aldrig
saa mange rundt om mig. — Der kan ikke gives et lykkeligere
menneske paa jorden end mig — og endnu lykkeligere kommer jeg
at blive — idetheletaget kan det komme paa ét ud, om det bliver
i dette liv eller et andet — jeg kan vente i aartusinder." — Og
med en ødslende bevægelse bredte hun armene ud til begge sider,
saa langt hun naaede, saa at de laa helt udstrakt paa
dvergbirks-leiet, som gyngede sagte under vegten.
Hun saa op mod det høiblaa himmelhvælv med et blik saa
overjordisk henrykt, saa langt bortenom alt nærværende, som om hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
