Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Lelin: Arbeiderbevægelsen i Rusland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.395
Som bekjendt fandt den første konferens af de forskjellige
„forbund til kamp for de arbeidende klassers befrielse" sted i
begyndelsen af 1898, og ved denne leilighed besluttedes stiftelsen
af et russisk socialdemokratisk parti. Efter dettes stiftelse
foretoges der masse-arrestationer i alle Ruslands større byer. Antallet
af de arresterede overstiger ifølge mange opgivelser 1000 personel-.
Disse masse-arrestationer har givet et nyt stød til udviklingen og
udbredelsen af den praktiske retning, som vi ovenfor har talt om.
„Forbundene til kamp o. s. v." beskyldes for at have taget paa
sig opgaver, som de ikke er voksne. Partiets stiftelse betegnes
som forhastet, da bevægelsen endnu belinder sig paa et saadant
udviklingsstadium, at hovedarbeidet, ja maaske det eneste mulige
praktiske arbeide, kun kan være et lokalt arbeide, som ikke levner plads
for en central organisation. Mange gaar endog saa vidt, at de
giver enhver „illegal’1, d. v. s.: hemmelig, virksomhed løbepas.
Bevægelsens eneste opgave er efter deres mening skabelsen af faste
arbeidsorganisationer. Maalet for disse organisationer, de
principer, paa hvilke de er grundet, kommer ikke sagen ved; de kan
gjerne være sangforeninger, turnforeninger og denslags: hovedsagen
er at vække og udvikle solidaritetsfølelsen mellem arbeiderne. Der
maa altsaa, siger de, skabes saadan en fonn for organisationen,
som selv under russiske forhold er legal, selv om det kun kan ske
ved den yderste indsnevring af opgaverne.
Samtidig blev ogsaa den første arbeiderorganisation tilladt af
regjeringen. Dette er det saakaldte „Arbeiderselskab til selvhjælp"
i Charkow. Endskjønt denne organisation knapt i nogen
henseende kan tilfredsstille socialisterne, da den tillader en inddeling
af arbeiderne i forskjellige kategorier efter kontingentens størrelse
og udenfor de egentlige medlemmer ogsaa optager
æresmedlemmer, fabrikanter, høiere embedsmænd og andre, blev den dog af
mange socialister anseet for noget, som maaske har en stor fremtid
for sig. Men virkeligheden har skuffet disse naive opportunister
i deres forhaabninger. Skjønt intet fornuftigt menneske kan
beskylde denne arbeiderorganisation i Charkow for revolutionære eller
endog blot oppositionelle bestræbelser, viste dog politiet snart en
faderlig omsorg for den, som hæmmede dens videre udvikling.
Selskabet stiftedes med 120 medlemmer og har, saavidt os bekjendt,
endnu det samme medlemsantal. Selv i de uralske bjergverker,
hvor arbeiderne i lange tider har faaet lov til at tage del i
bestyrelsen af sin af autoriteterne tilladte understøttelseskasse, har i nogen
tid en mere „illegal" stemning været merkbar tilligemed en fuld-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
