Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Lelin: Arbeiderbevægelsen i Rusland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.396
•stændig opgiven af haabet om at udføre nogetsomhelst med
politiets tilladelse.
Idetheletaget kan man vel drage den slutning, at de legale
organisationer i Rusland kun har meget smaa udsigter i retning
af et nævneværdigt resultat, idetmindste i den nærmeste fremtid,
og at de hidtil heller ikke har spillet nogen vigtig rolle i
arbeider-bevægelsen.
Vi kan derfor i vore videre betragtninger se ganske hort fra
dem og kun holde os til de illegale organisationer.
Vi begynder med Syd-Rusland. I løbet af nogle faa aar har
Syd-Rusland fuldstændig forandret sig. Der opstod store
industribyer, uhyre foretagender med tusinder af arbeidere, fra alle
kanter strømmer bønder og arbeidere af forskjellige nationaliteter til
for her i det nye Amerika at tinde arbeide. Arbeiderbefolkningen
er derfor blandet, besidder ingen udpræget fabriksarbeider-karakter
og har ingen arbeidertraditioner. Massens kulturelle niveau er
overordentlig lavt og tallet paa dem, som hverken kan læse eller
•skrive, meget stort. Med alle disse betingelser maatte de
socialistiske organisationer regne, naar de vilde arbeide paa at opnaa et
resultat. For at gjøre sig forstaaelig for arbeideren maatte man
gribe ind i hans daglige liv og anlægge agitationen paa grundlag af
hans egne smaa sorger og trængsler. Dette har organisationerne
ikke straks forstaaet, men lidt efter lidt har de dog lært at vinde
arbeidernes sympati og interesse for sig. Af de intelligentere
arbeidere blev forholdene ved de enkelte fabriker nøie prøvet, de
største onder afdækkedes og paa grundlag af et saadant material
udsendte man til arbeiderne ved de enkelte fabriker flyveskrifter, som
opmuntrede dem til kamp imod disse onder.
For mangen vesteuropæisk arbeider vil maaske nogle af de
fordringer, som fremsættes i disse flyveskrifter, synes noksaa
eiendommelige og ubetydelige. Men man maa jo regne med Ruslands
høist eiendommelige forhold og den usle udnyttelse af arbeiderne,
som overalt udmerker kapitalismens begyndelse, for at kunne
forstaa, hvor taktisk nødvendig en saadan begrænsning af fordringerne
4 var. Arbeidernes stilling i Jekaterinoslaw skildres til eksempel i
et af disse flyveskrifter paa følgende vis: „Vort liv er tungt og
bedrøveligt. Dag og nat maa vi arbeide stridt. Vore hænder
saares, og vort bryst knuses under arbeidet. Og hvad faar vi
foldet? Elendighed og krænkelser. Vi behandles som hunde,
direktørerne krænker os, deres assistenter behandlér os grovt, og
formændene tillader sig overhovedet, hvad det skal være. Arbeideren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
