Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Lelin: Arbeiderbevægelsen i Rusland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.400
kun var et middel til at lette samvittigheden hos de af anger
sønderknuste „intelligente", stod den arbeideren fjern. For den store
almenhed var bevægelsen fuldstændig ligegyldig; overbeviste
arbeidere, mænd, der kjæmpede for sin egen sag, var rene undtagelser
og kunde i ethvert fald ikke paatrykke bevægelsen sit stempel.
Midlerne leveredes af den slunkne studenterpung. Hvad skulde man
kjæmpe for og med hvem?
Herpaa lød intet svar fra den almindelige arbeider, som dog
— egentlig seet — er et og alt for bevægelsen. Og herpaa kunde
han heller ikke give noget svar, da bevægelsens økonomiske basis
stadig blev stukket under stol paa grund af bestræbelsen for aldrig
at slippe det politiske ideal af sigte. Spørgsmaalet var saaledes
stillet, at det ikke let lod sig besvare, men at klargjøre alt for
hver enkelt arbeider var umuligt . . . Med ét ord, man kan
godt paastaa, at arbeidernes middelstand stod udenfor bevægelsen
. . . Er først spørgsmaalet om, hvad man skal kjæmpe for,
løst og staar fienden tydelig for hans øine, da kan den russiske
arbeider kjæmpe, det har han allerede ofte bevist. Kampen for
de økonomiske interesser er den haardeste, heftigste kamp, fordi
den er forstaaelig for de fleste, fordi den skaber det heltemod, med
hvilket det almindelige menneske hævder sin ret til at være til.
. . . . Politiken følger altid lydig efter økonomien, og i
almindelighed bliver de politiske lænker altid ovenikjøbet løste. Kampen
for den økonomiske stilling, kampen mod kapitalen paa grundlag
af cle daglige, nærmest-liggende interesser og streiken som middel
i denne kamp — det er arbeiderbevægelsens devise." ■—
Endvidere heder det: „Arbeidermasserne maa under sin kamp være
overbevist om, at de ikke kjæmper for de kommende generationer,
men for sig selv og sine børn, de maa stadig huske paa, at hver
seier, hver fæstning, de tager fra fienden, kun er et tilbagelagt
stykke paa den vei, som fører dem frem til lykken."
Disse uddrag viser tydelig „Arbeidertankens" taktik. Denne
retning var det ogsaa, som blandt andet ivrede mod stiftelsen af
det social-demokratiske parti, der har udstedt et rent politisk
manifest, hvilket — efter modstandernes mening — ikke kan have
nogensomhelst praktisk betydning.
(Forts.)
J. Leliiu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
