Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Bondelivsidealet i dets udvikling indenfor de nordiske litteraturer fra renæssancen til vore tider - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bondelivsidealet i dets udvikling indenfor de nordiske
litteraturer fra renæssancen til vore tider.
To prøveforelæsninger af Hjalmar Christensen.
I den skisse, jeg vil gi af bondelivsidealets udvikling, har det
materiale, jeg er gaaet ud fra som belysende, lige meget været af
kulturhistorisk som æstetisk natur: den rolle, bonden spiller i social
henseende, er uadskillelig forbundet med det skønhedsbegreb,
digteren danner sig om bondelivet.
Renæssancens litteratur har ikke meget at fortælle om bonden.
For renæssancens digtere var den bonde, de saa til daglig, den
jord-dyrkende, trælbundne, de store herrers redskab, feudalsystemets
ringeste klasse, som regel ikke faktisk tiltrækkende. Den rolle,
renæssancens digtere anviser bonden i litteraturen, er bestemt af den
stilling, vi ser ham indta i virkeligheden. Den unge kultur,
fornyelsen af den antike, var til en begyndelse aristokratiet intimt tilhørende,
det var aristokratiets interesser, den unge naive glæde ved at komme
i samfund med oldtidens aandelige stormænd, glæden ved at føie og
beskue sin egen styrke, glæden ved det kraftigste og skjønneste i
tiden, der blev bestemmende for poesiens karakter. I denne poesi
kunde bonden alene bli en baggrundsfigur.
Den aristokratiske digter søgte dels et udtryk for sin egen
personligheds sterkeste følelser, dels var det hans ønske at reproducere
sit kjendskab til den antike kultur. Digtningen blev derfor dels en
jeg-poesi i ordets strengeste betydning, dels blev den lærd, formel,
omskrivning af noget tilegnet. Vi kan først og fremst iagttage dette
i sydens renæssance, men ogsaa i det langt fattigere og enklere tyske
og nordiske aandsliv vil vi finde de samme grundtræk. Kua at den
selvbevidste individualisme virker saa meget svagere, det lærde
appa-rat, den mere eller mindre aandløse efterligning af antiken, saa meget
mere fremtrædende.
26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
