Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Bondelivsidealet i dets udvikling indenfor de nordiske litteraturer fra renæssancen til vore tider - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.404
er her helt overfladisk, her ved man paa forhaand, at det kun er et
kostume, men at dette kostume virker poetisk, er allerede af interesse.
Gjennem flere aarhundreder er det et ikke ualmindeligt sujet, at
ka-valleren eller damen forstikker sig i simple klæder og søger et eventyr
i landlige forhold. Dette eventyr ender vel i regelen med, at de møder
en standsfælle, der har havt et lignende indfald: den
kjærligheds-forbindelse, der alene kan gjøre eventyret interessant, bør kunne
legitimeres. Imidlertid modnes bonden for poetisk behandling. Og der
er i de nordiske lande især to indflydelser, som samvirker til et
gjennembrud. Det er den uddybelse af naturfølelsen, som finder sted i
midten af forrige aarhundrede — en uddybelse, der hurtig sagt
betegnes ved forskjellen mellem hyrdedigtningen og Rousseau — og
det er den næsten samtidig i de germaniske lande vaagnende interesse,
for den germaniske oldtid. Bonden blir poetisk interessant, fordi
han paa en ganske anderledes tilforladelig maade end den antike
hyrde repræsenterer det naturlige, oprindelige, alt det, som
civili-sationsmennesket fra tid til anden søger tilbage til. Og han blir det,
fordi han engang i den oldtid, der nu studeres med forkjærlighed, var
en og samme person som krigeren, helten.
Mens denne udvikling foregaar, mens hyrden saaledes ombyttes
med en naturligvis mangengang høist uegentlig bonde, finder vi fra
tid til anden i de nordiske litteraturer et mere umiddelbart udtryk
for den poetiske interesse, bonden har vakt, en interesse, der vel kan
være beslegtet med den, vi merker i hyrdepoesien, men som ogsaa
kan være af helt anden art, en kjærlighed til almuesmanden selv, en
digterisk glæde ved at kjende og gjengi hans kaar, en medfølelse, der
undertiden er medlidenhed. En saadan almuesmandens digter er
Peder Dass.
II.
Der er brugt ordet bondelivsideal. Som bekjendt kan ordet,
ideal tages i en mere eller mindre snever bemærkelse og finde høist,
forskjellig anvendelse. Den mest udprægede realistiske poesi arbeider
ogsaa mod et ideal, den danner sig et ideal, en mønsterforestilling af
det liv, den skildrer. Den spørger: hvad er der i dette liv, som er
■•poetisk virkningsfuldt? Men man kan ogsaa i ordet ideal indlægge
et etisk moment, forestillingen om noget skjønt, tiltrækkende,
forædlende, man søger i det liv, der skildres, det, der møder ens sympati
eller især ens længsel, fylder en med gode indtryk. Idealet blir paa
denne maade noget subjektivt, det som den enkelte kan finde og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
