Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Bondelivsidealet i dets udvikling indenfor de nordiske litteraturer fra renæssancen til vore tider - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.406
Jeg er mig en Bondemand
Udaf en foragtet Stand,
Ringeste blandt alle.
Kjøbstad-Manden spotter mig,
Andre monne latterlig
Rusticus mig kalde.
Alle Stænder har af mig
Fød’ og Klæder rundelig,
Dog er jeg foragtet.
Jeg træll’ for de andre Brød,
Lider for dem Angst og Nød
Af hver eftertragtet.
Det er samfundstrællens tragedie.
Men allerede i "Ladefogedvisen" er der et drag af humor. Den
fortæller om bondens kamp for at gjøre sin stilling taalelig, om den
diplomatiske evne, han herunder har erhvervet sig, den omskriver
endnu engang den gamle sandhed, at mennesket, saa ulykkelige dets
kaar end kan være, dog ikke er helt afhængig af disse : der er en indre
vitalitet, som holder det oppe. Derfor har ogsaa bondens liv sin
skjønhed. Og den lykke, som alligevel blir den største i livet, er
heller ikke ham negtet: han har sin "qvinde", der staar ham trofast
bi i kampen mod overmagten. Ogsaa i hans usseldom gjemmer der
sig et ideal.
Gud bedre den plagede Bonde,
Som maa tributeres i hvordan det gaar,
Han slet maa udpines tilgrunde,
Foruden at alle ham støde og slaae,
Og endskjønt han lever saadan som det er,
Saa lever han dog allermest
Fornøiet, om ikke i herrelig Færd,
Da daglig Fornødenhed bedst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
