Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Bondelivsidealet i dets udvikling indenfor de nordiske litteraturer fra renæssancen til vore tider - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.408
Thomas Kingo i "Samsøs Beskrivelse", eller hos Henrik Gerner i
hans originale tillæg til "Den fordanskede Heriodus", hvor forfatteren
under en beskrivelse af bondelivets sysler ogsaa lægger en vis poetisk
skjønhed over bondens liv. I svensk litteratur fra samme tid har
Runius git det mest interessante bidrag til det landlige folkelivs
karakteristik i "Friskens og Runii Reise til Dalarø, Paaskeaftenen 1712".
Men den interesse, disse digtere viser bonden, er i virkeligheden meget
overfladisk. Han er staffagefigur i det landskab, hvis fred eller frugte
barhed har virket tiltrækkende paa forfatteren, han hører med ligesom
kjørene og kornet. Det er mest almindeligt, at bonden ved denne tid
skildres som komisk figur, med en ringeagt, hvori der kanske blander
sig medlidenhed. En god repræsentant for den danske bonde i
begyndelsen af forrige aarhundrede er Holbergs Jeppe. Det er allerede
værd at lægge merke til, at Holberg har brugt navnet Jeppe,
fællesbetegnelsen paa den danske bonde. Et modstykke gir det kloge humør
hos Jakob i "Erasmus Montanus". Holberg omtaler selv i sine
"Epistler" den fornøielse, han havde af at omgaaes bønder og sætte
sig ind i deres tankegang. Men han har neppe fundet bondelivet i og
for sig poetisk skjønt; bønderne har interesseret den alsidig
modtagelige mand som mennesker. At bondelivet skulde ha nogen særegen
skjønhed, har vistnok ikke faldt ham ind. Der er vel i den rørende
afsked, Jeppe tar med sine husdyr, en antydning om, at ogsaa dette liv,
saa nær mulden og dyret, har etslags poesi, men det overveiende
indtryk af Holbergs bondelivsbetragtning tegner intet bondelivsideal. I
Peder Paars har Peer Skriver nogle ord, som er betegnende for den
halvt ringeagtende medfølelse, hvormed Holberg betragter den
danske bonde : ,
— I drives jo som Mære
Til Arbeyd af Jer Foged, Jert Herskab og Jer Præst,
Ey nogen Dag er fri, ey Søndag eller Fest.
Og om I skulde døe i denne Krig og Feyde,
Jer Tilstand ikke meer Jer Nogen skal bebreyde :
Idag ved Døden kun kan blive Fængslet qvit,
Her ingen Ri’fogd er, jeg taler derfor frit.
Det var ikke saameget af tidens mere realistiske digtning, at
bondelivsidealet skulde udvikle sig. I det liv, som skildres af Peer
Skriver, var det vanskeligt at indlægge noget ideal. Bonden paa
træhesten kan ikke lettelig vække nogen skjønhedsforestilling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
