Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Bondelivsidealet i dets udvikling indenfor de nordiske litteraturer fra renæssancen til vore tider - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.419
Blicher elsker den danske natur, hans følelse for naturen har
intet med æstetisk mode at bestille, her er det ingen salondigter, som
til en behagelig afveksling opsøger Guds frie natur, det er paa heden,
denne prest og jægersmand føler sig hjemme. Iian elsker heden som
en kvinde, man aldrig kan lære nok at kjende, hvis øine altid eier den
samme nye magt. Intet er ham saa kjært som at være ene med heden.
Hedens og Vesterhavets vide uendelighed fører hans sind bort, lader
ham glemme det anstrengte, umilde liv, han fører i den daglige kamp
for tilværelsen. Men det er ikke bare den jydske^ natur, han holder
af: ogsaa den bonde, han møder paa sine streiftog som jæger eller i
sin prestelige gjerning, jyden, der paa sin ureflekterede maade er lige
sterkt bunden til den samme natur og i en endnu snevrere maalestok
fører en lignende livskamp som digteren selv, ogsaa han har vundet
Blichers hjerte: han kjender hans kaar og hans tankegang. Med
lune og med varm alvor har denne Danmarks største folkedigter malet
os jydens liv, baade hans svagheder : klassehovmod, nærighed, stahed,
— og de egenskaber, der har vundet digteren, en stø jevnhed, en rolig
og seig vederheftighed, der kræver en mand bag ordet, ikke mindst
en dyrekjærhed, der stemmer med Blichers egen. Blichers skildring
af bonden er helt virkelighedstro, men det er, som om romantikens
skjæreste duft er aandet let hen over disse billeder, der speiler et
ideal: idealet i dybeste forstand, den skjønhed, en forstaaende og
varmhjertet digter finder i virkeligheden, den lue, som en og anden
gang tændes i menneskets liv og lyser over det.
Blichers folkedigtning kommer altid til at staa for sig selv.
Hedelærken,’ den flygtig Fugl,
havde saa klart et Øie,
saa, hvad der rørte sig i Skjul
under en Vadmels Trøie,
tegned i sin dunkle Krog
Folkelivets Billedbog,
Bindestuens Saga,
— som der synges ved hans død.
Der er forøvrigt allerede samtidig med romantiken, delvis
paavirkede af denne, — en række af forfattere, der beskjæftiger sig med
folkelivet. De er, som f. eks. Anton Nielsen, bestemte af
folkehøi-,skolekulturen, de skildrer bondens forhold med en vis detaljeret
ærlighed, men har samtidig et haab om at kunne paavirke, udvikle ham.
Ingen af dem er særlig betydelige, og skjønt de paa en maade er
"realistiske" digtere, er der mellem dem og den senere danske realistiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
