Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Bondelivsidealet i dets udvikling indenfor de nordiske litteraturer fra renæssancen til vore tider - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.418
digtning end kanske nogen baade før og efter ham, en af Danmarks
største digtere, Steen Steensen Blicher.
I det sønderjydske blad "Dannevirke" er der 1841 et opraab fra
Blicher, hvor det heder : — Høiskoler for den danske Bonde,
Høi-skoler i Sønderjylland, i Nørrejylland, paa Øerne og overalt i
Dane-riget. Men hvad skal der læres i disse Skoler? Hverken Græsk eller
Latin, hverken noget dødt eller noget levende Sprog undtagen
Modersmaalet. Der skal læres Historie, især Fædrelandets, paa det
Lærlingen kan kjende Fortidens Dyder og Lyder og se sig alvorlig i
Speil. Han skal, idet han bevarer Mindet om udnierkede Afdøde, føie
hos sig selv Drift og Kraft til retskaffen Daad og til Opofrelse for
Fædrelandet:
Fram, Bondemand, fram,
Kundskab er Styrke.
De bedste af høiskoletankens mænd viser paa den ene side tilbage
til fortiden: de vil, at der skal vernes om de fædrene traditioner,
den overleverede kultur — paa den anden side peger de fremad, maner
til at bygge videre, lade det slidte og værdiløse ligge, f r i g j øre sig
fra de fædrene traditioner, forsaavidt de binder og holder nede.
Særlig i folkehøiskolens senere udvikling er der kommet frem saa megen
blind bondevenlighed, en usund bondedyrkelse. Af en saadan
bondedyrkelse findes der intet hos Blicher, han ser bonden, som den han
er, han ser det uskjønne, han kjender alle hans daarligste egenskaber,
men han har bonden kjær. Og kanske er der ingen nordisk kunstner,
hos hvem vi finder et dybere og sandere bondelivsideal, end hos denne
hedens digter, der har levet bondens liv med i sorg og glæde.
Det inderst grundlæggende i Blichers virksomhed, det som gir
alt ligesom et indre lys, er hans varme fædrelandskj ærlighed. For
de allerfleste er f ædrelandskj ærligheden nærmest en stemning, der
bryder frem i et eller andet afgjørende øieblik, den er i ethvert fald
i lange tider helt latent. Hos Blicher er kjærligheden til dansk
historie, dansk natur og dansk folkeliv at ligne med en stille stor lue,
der gir lys og varme til alt, hvad han skriver om disse kjære emner,
i "Natten paa Jellingehøie" har lian sagt sin sorg over Danmarks
tilstand, over den tunge træthed, der hvilede over landet. — Men dette
digt er ligesom det bekjendte foredrag "Soven og Drømmen", der
holdtes ved en af Himmelbjergsfesterne, en maning til Danmarks
mænd at reise sig og bruge sine kræfter. I mindedigtet over løitnant
Buhl, der faldt ved Lyngør 1812, har digterens glæde ved den mandige
kjærlighed til landet, der sætter alt ind, faaet et inderligt udtryk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
