Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lou Andreas Salomé: Friedrich Nietzsche i hans Værker. I. Hans Væsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.428
som hos ham. Paa ham passer i Særdeleshed, hvad han i det
vedføjede Brev udtaler om Filosoferne i Almindelighed: at man skal
undersøge deres Systemer med Henblik paa deres Ophavsmands
Personalkarakter. Senere har han givet den samme Opfattelse Udtryk i
de Ord: „Efterhaanden har jeg fundet ud af, hvad enhver stor
Filosofi har været indtil nu, nemlig dens Ophavsmands Selvbekendelse,
og en Slags uvillede og uforsætligt nedskrevne Memoirer." (Jenseits
von Grut und Böse 6).
Dette har da ogsaa været den ledende Tanke i mit, her i det
vedføjede Brev omtalte, Udkast til en Karakteristik af Nietzsche, som
jeg i Oktober 1882 oplæste for ham og gennemgik med ham.
Arbejdet indeholdt Omridsene til første Del af den foreliggende Bog og
enkelte Afsnit af anden Del — tredje Dels Indhold, det egentlige
„System Nietzsche", var dengang ikke født endnu. I Aarenes Løb
antog hin Karakteristik stadig større Dimensioner, idet den nøie
sluttede sig til de nu hurtigt paa hinanden følgende Verker.
For mig drejede det sig udelukkende om at skildre
Hovedtrækkene i Nietzsches eiendommelige Aandsbeskaffenhed, ud af hvilken hans
Filosofi og dens Udvikling alene kan forstaaes. Med dette Maal for
Øje begrænsede jeg mig frivilligt, baade hvad den rent theoretiske
Betragtningsmaade angaar, som med Hensyn til den rent personlige
Livsbeskrivelse. Begge Dele turde ikke brede sig for stærkt, dersom
hans Væsens Grundlinie skulde træde tydeligt frem. Hvem der kun
skrider til en Undersøgelse af Nietzsches Værker for at fastslaa hans
Betydning som Theoretiker, for at veje det, som Fagfilosofien
muligvis kan lære af ham, vil skuffet vende sig fra ham uden at trænge
ind til Kernen i hans Betydning. Ti hans Tankers Værdi ligger ikke
i deres theoretiske Originalitet, ikke i det, der lader sig begrunde eller
gendrive dialektisk, men ene og alene i den intime Magt, hvormed
her Personlighed taler til Personlighed, — i det, der efter hans egne
Udtalelser, nok lader sig gendrive, men ikke lader sig „slaa ihjel".
Hvem der paa den anden Side vilde gaa ud fra Nietzsches ydre
Oplevelser for at gribe hans Ideer, han vilde ligeledes kun beholde den
tomme Skal, ud af hvilken Aanden er veget, tilbage i Haanden. Ti
man kan sige om Nietzsche, at han igrunden Intet oplevede udadtil:
alle hans Oplevelser skeede saa dybt i hans Indre, at de kun traadte
frem for Dagens Lys i Samtalen, fra Mund til Mund, eller i hans
Værkers Tanker. Den Sum af Monologer, hvoraf hans mange Bind
omfattende Aforismesamlinger væsentlig bestaar, danner et eneste
stort Memoireværk, til Grund for hvilket hans Aands Billede ligger.
Det er dette Billede, som jeg vil forsøge at tegne her: Tank e-Op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
