Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lou Andreas Salomé: Friedrich Nietzsche i hans Værker. I. Hans Væsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.427
Friedrich Nietzsche i hans Værker.
I trofast Ihukommelse tilegnet en Unævnt.
Motto: Nietzsches Valgsprog:
„Increscunt animi, yirescit volnere
virtus."-Furius Antias hos Gellius.
I. Afsnit.
Hans Væsen.
Motto. „Lad Mennesket udstrække sin Erkendelse
nok saa langt, lad ham forekomme sig selv
nok saa objektiv: til syvende og sidst
opnaar lian dog kun at faa Tag i sin egen
Biografi."
(Menschliches, Allzumenschliches, 1. 513.)
„Mihi ipsi scripsi!" udbryder Friedrich Nietzsche gentagne Gange
i sine Breve efter at have fuldendt et nyt Værk. Og sikkert har
det noget at betyde, naar den første nulevende Stilist siger dette om
sig selv, han, hvem det lykkedes, som ingen anden, at finde det
udtømmende Udtryk for sine Tanker, ja endda for de fineste
Tanke-Afskygciinger. For den, der forstaar at læse Nietzsches Skrifter, er
dette derfor ogsaa Ord, der forraader meget: de antyde den
Skjulthed, hvori alle hans Tanker staa, det levende Hylster, der
mangefor-met beklæder og tilhyller dem, de antyde, at han igrunden kun
tænkte for sig selv, skrev for sig selv, fordi han kun beskrev sig selv,
omsatte sit eget Selv i Tanker.1)
Hvis man overhovedet kan sige, at det er Biografens Opgave at
forklare Tænkeren gennem Mennesket, saa gælder dette i ganske
usædvanlig Grad for Nietzsches Vedkommende, ti hos ingen anden
falder ydre Aandsgerning og indre Livsbilled saa fuldstændigt sammen
„Bønnen" i „Die fröhliche Wissenscliaft", hvortil der hentydes i det
facsimilerede Brev, der er vedføiet denne Udgave, lyder saaledes:
Jeg kender mangt et Menneskes Sind,
Og ved dog og, hvem jeg selv er !
Mit Øje er mig altfor nær —
Jeg er ikke, hvad jeg ser og saa.
Kunde jeg sidde mig selv fjernere,
Skulde jeg nole værs mig til større Nytte.
Dog ej saa fjernt som min Fjende!
For fjernt sidder alt min nærmeste Yen.
Men midt imellem ham og mig!
Gætter I nu, hvorom jeg beder
(Scherz, List und Bache 25).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
