Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lou Andreas Salomé: Friedrich Nietzsche i hans Værker. I. Hans Væsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.443
Ti vi Erkendende, siger han, maa være taknemmelige „imod
Gud, Djævel, Faar og Orm i os, — — — — med For- og Bagsjæle,
hvis skjulteste Hensigter Ingen saa let kan gennemskue, med For- og
Baggi’unde, som ingen Fod saa let løber tilende, — — vi,
Ensomhedens fødte, svorne, skinsyge Venner — —" (Jenseits von Gut
und Böse 44). Den Erkendende er i Besiddelse af den Sjæl, der har
„den længste Stige og naar dybest ned, — — — hans Sjæl er den
rummeligste, indenfor hvilken der kan løbes længst omkring, fares,
vild og streifes frem og tilbage; — — — en Sjæl, der flygter for
sig selv og indhenter sig selv i den videste Omkreds; den viseste
Sjæl, der betages sødest af Daarskaben; — — — en Sjæl, der
elsker sig selv højest, i hvilken alle Ting strømmer frem og tilbage og
have deres Ebbe og Flod — —- —" (Also sprach Zarathustra III
82).
Med en saadan Sjæl bliver man til „Tusind-Fod og
Tusind-Følhorn", stadig i Begreb med at undløbe sig selv for at kunne
udstrække sig ind i fremmed Væsen: „Naar man har fundet sig selv,
maa man forstaa fra Tid til anden at fortabe sig selv — og
derpaa atter finde tilbage til sig selv: forudsat at man er en Tænker.
For denne er det nemlig skadeligt at være bunden til En Person."
(Der Wanderer und sein Schatten 306).
Det Samme udsige Versene fFröhliche Wissenschaft, Scherz, List.
und Bache) :
„Forvist er det mig forhadt at føre mig selv!
Jeg holder af, lig Skovens og Havets Dyr
At fortabe mig for en god Stund,
Grublende at dvæle i det skønne Vildnis;
Fra det Fjerne endelig at lokke mig hjem,
At — forføre mig til mig selv."
Dette lille Vers er overskrevet „Den Ensomme", det vil sige den,,
der saa meget som muligt er afsondret fra Yderverdenens Ea-av og
Kampe; ti krigsdygtig udadtil bliver et saadant Indvortesliv stadig
mindre, jo mere det udelukkende er betaget og bevæget af de Krige,
Sejre, Nederlag og Erobringer, der finde Sted indenfor dets egne
Drifter. I sin aandelige Selvfordybnings og Selvudvidelses Ensomhed
søger det snarere et Hylster, der skaansomt bevarer det imod de
støjende og saarende Livsliændelser udefra, — det staar jo desforuden
allerede midt i Kamp og Saar, ti om denne Erkendelse gælder
Beskrivelsen: — — det er et Menneske, der bestandig oplever, ser
hører, aner, haaber, drømmer overordentlige Ting; der bliver truffet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
