Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lou Andreas Salomé: Friedrich Nietzsche i hans Værker. I. Hans Væsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.446
Og vel maatte lian gaa tilgrunde ved den. Ti i den samme
Proces, der stedse paany sikrede ham Helbredelse og Opløftelse, laa
ogsaa Spiren skjult til det patologiske Moment, der følger med denne
Art af "Aandsudvikling. Ved første Blik er dette ikke paafaldende.
Snarere skulde man antage, at i en Kraft, der er istand til at
helbrede sig selv paa slig en Maade, maatte der mindst rummes
ligesaa-megen Sundhed, som i en harmonisk Kraftudviklings rolige Fred. Ja,
ovenikøbet en langt større Sundhed: ti den er istand til at fæstne
•og hævde sig selv endda i Forhold, der bibringer Saar og avler Feber;
den er istand til at omskabe Sygdom og Kampe til en Stimulans
for Liv og Erkendelse, til en Spore, et Klarsyn for sine Øjemed —
den omslutter altsaa uden Skade Kamp og Sygdom. Paa denne
Maade ønskede Nietzsche, især henimod Slutningen, da han var
sygeligst, at hans Lidelseshistorie skulde opfattes: som Historien om en
Rekonvalescens. Og i Sandhed, denne mægtige Natur formaaede,
midt imellem Smerter og Modstrid at slutte sig sammen om og
helbrede sig selv ved sit Erkendelsesideal. Men efter opnaaet
Helbredelse trængte den atter med ligesaa stor Nødvendighed til Lidelser
og Kampe, Feber og Saar. Den samme Natur, der selv har skaffet
sig Lægedom, fremkalder hine; den vender sig mod sig selv, ligesom
skummer over forat udgyde sig i nye Sygdomstilstande. Over ethvert
tilkæmpet Erkendelsesmaal, over enhver opnaaet Helbredelseslykke
staar stedse paany disse Ord: „Den, der opnaar sit Ideal, naar
derved ud over det samme," thi: „hans Overlykke blev ham til Ubehag"
(Fröhliche Wissenschaft, Scherz, List und Bache 47) og han føler sig
„saaret af sin Lykke".1) (Also sprach Zarathustra IL 2). „At
for-aarsage sig Smerte. Hensynsløshed i Tænkningen er ofte Tegnet
paa en ufredelig Sindstilstand, der begærer Bedøvelse." (Menschliches,
Allzumenschliches I. 581).
Sundheden er her altsaa ikke det Overlegne, det Overmægtige,
der omskaber det pathologiske som en Biomstændighed til et Værktøi
for sig, men derimod betinge begge hinanden, ja indeholde
hinanden gensidig, — begge tilsammen fremstille i Virkeligheden en
ejendommelig Selvspaltning indenfor et og samme Aandsliv.
En saadan indre Spaltning ligger navnlig til Grund for hele den
skildrede Sjæleproces. Tilsyneladende skulde jo i den det
Mangfol-digt-Sønderspaltede, Subjekt-Mangfoldigheden hos den uharmonisk
anlagte Natur gaa op i en højere Væsens-Enhed, i et Maal, der gav
J) Sammenlign ligeledes -Jenseits von Gut und Böse 221: „vi — — — er
først der i vor Salighed, hvor vi ogsaa er mest — i Fare."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
