Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lou Andreas Salomé: Friedrich Nietzsche i hans Værker. I. Hans Væsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.450
en Knude. Novalis, der igennem Erfaring og Instinkt er en af
Autoriteterne i Spørgsmaal om Hellighed, udtaler engang med naiv Glæde
hele Hemmeligheden: "Det er forunderligt, at ikke Associationen
imellem Vellyst, Religion og Grusomhed for længe siden har gjort
Menneskene opmærksomme paa deres nøje Slægtskab og fælles
Tendens."
I Virkeligheden er da ogsaa et dybtgaaende Nietzsche-Studium
hovedsagelig et religionspsychologisk Studium, og kun forsaavidt som
Heligionspsychologiens Omraade alt er opklaret, falder der ogsaa
Streiflys paa Betydningen af hans Væsen, hans Lidelser og hans
Selv-Saliggørelse. Hele hans Udvikling havde paa en vis Maade til
Udgangspunkt dette, at han mistede Troen, det vil sige "Emotionen over
Guds Død", — denne uhyre Emotion, der endnu klinger ind i hans
sidste Værk, det som Nietzsche skrev, da han allerede var paa Banden
af Vanvid, clen fjerde Del af hans: "Also sprach Zarathustra" .*)
Muligheden at finde en Erstatning "for den tabte Gud" i de
forskelligste Former af Selv-Guddommeliggørelse, det er hans Aands, hans
Værkers, hans Sygdoms Historie. Det er Historien om "den
religiøse Efterdrift i Tænkeren", der endnu forbliver mægtig, selv efterat
Guden sønderbrødes, til hvem den henvendte sig, og paa hvilken
iSJietzsches Ord kunde finde Anvendelse (Menschliches,
Allzumensch-liches I 223) : "Solen er alt gaaet ned, men vort Livs Himmel gløder
og lyser endnu fra den Kant, selv om vi ikke kunne se den mere."
Man læse ligeledes det "afsindige Menneskes" gribende
Følelsesudbrud i "die fröhliche Wissenschaft" (125). "Hvor er Gud blevet
af?" raabte han, "jeg vil sige Eder det! Vi have dræbt ham! — I
jeg! Vi ere alle hans Mordere!–––Høre vi endnu
Intet til Gravernes Larm, der begrave Gud? Lugte vi endnu ikke
den guddommelige Forraadnelse? — ogsaa Guder forraadne! Gud
er død! Gud bliver død ! Og vi have dræbt ham! Hvor skulle vi finde
Trøst, vi, Morderne for alle Mordere ? Det Helligste og Mægtigste,
som Verdenen indtil nu besad, har maattet forbløde under vore Knive,
*) Se ligeledes i „Die fröhliclie Wissenschaft (Scherz, List und Raclie 38).
hvor lian i Menneskets Gud-Skabelse betragter den menneskelige
Bestemmelse som opfyldt.
Den Fromme taler:
„Gud elsker os, fordi lian skabte os!"
„Mennesket skabte Gud!" siger derpaa I Fine.
Og lian skulde ikke elske, hvad han skabte?
Han skulde maaske, fordi han skabte det, fornægte det?
Det halter, det bærer Djævelens Hov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
