- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tiende aargang. 1899 /
453

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lou Andreas Salomé: Friedrich Nietzsche i hans Værker. I. Hans Væsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.453

heder, men ogsaa hengivende taber sig til Alt, oplades for ham hine
indre Resultater, hine Oplevelser af Tankeverdener, som vi ellers kun
strejfe med Forstanden uden nogensinde at udtømme deres Dybder
og derfor blive produktive ved dem. Theoretisk betragtet, støtter
han sig ofte til fremmede Mønstre og Mestere, men det, hvori disse
besidde deres Modenhed, deres Produktionspunkt, bliver for ham kun
Anledningen til at naa til sin egen Produktivitet.*) Den ringeste
Berøring, som hans Aand følte, var tilstrækkelig til i ham at udløse
en Fylde af indre Liv — af oplevede Tanker. Han ytrer engang :
"Der gives to Slags Genier: ét, som fremfor Alt vil befrugte, kun
befrugte, og et andet, som gerne lader sig befrugte for at føde."
(Jenseits von Gut und Böse 248.) Udentvivl hørte han til den sidste
Slags. I Nietzsches aandelige Natur laa — omsat i det Store —
noget Kvindeligt;**) men han er til den Grad Geni, at det næsten
synes ligegyldigt, hvorfra han modtager den første Impuls. Naar
vi samle, hvad der har befrugtet hans Jorderige, have vi kun nogle
uanselige Sædekorn liggende for vor Fod: træde vi ind i hans
Filosofi, da ombruser os en Skov af skyggegivende Træer, da omgives vi
af en vild og stor Naturs overdaadige Vegetation. Hans
Overlegenhed bestod deri, at han bragte ethvert Sædekorn, der faldt i hans
Indre, det imøde, hvilket han selv anfører som Kendetegn paa det
ægte Geni: "den nye, nærende Frugtjord, med en urskovfrisk,
uudnyttet Kraft." (Der Wanderer und sein Schatten 188.)

Lou Andreas Salomé.

(Oversat af Therese Kriiger.)

*) Ogsaa naar man ser bort fra de Tænkere, der direkte have bestemt de
forskellige Faser i Nietzsches Udvikling, lade mange af hans Tanker sig
paa-vise alt hos tidligere Filosofer. I den senere Tid er der med stor Larm
bleven henvist paa denne, for Nietzsches sande Betydning fuldkommeu
uvæsentlige Kendsgerning, af Folk, hvem ene og alene Tiliældet spillede en eller anden
filosofisk Bog i Hænderne. I dette foreliggende Skrift er med Forsæt intet
Hensyn taget til Nietzsches Stilling i Filosofiens Historie, da dette vilde have
krævet en indgaaende systematisk Undersøgelse af lians enkelte Theorier, hvad
deres objektive Værdi angaar, hvilket maa forbeholdes et særskilt Arbejde.

**) Ofte, naar lian paa særlig stærk Maade følte dette, var han tilbøjelig
til at antage ,det kvindelige Geni for det egentlige Geni. „Dyrene tænker
anderledes om Kvinden end Menneskene; hos dem bliver Hundyret det
produktive Væsen. — — — — — Svangerskabet har gjort Kvinderne mildere, mere
afventende, frygtsomme, mere lystne efter Moderkaldelse; ligeledes avler det
aandelige Svangerskab de Kontemplatives Karakter, der er beslægtet med den
kvindelige: — disse er de mandlige Mødre. —" (Die fröhliche Wissenschaft 72).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:36:17 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1899/0457.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free