Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lou Andreas Salomé: Friedrich Nietzsche i hans Værker. I. Hans Væsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.452
Skær, der omgøgler ham, en Luftspeiling, der udvisker og skjuler
hans egne Grænser for ham. Enhver Gang udadtil fører stedse
tilbage i dette Jegs Dyb, dette Jeg, der tilsidst maatte blive sig selv
Gud og Verden, Himmel og Helvede — enhver Gang fører det et
Skridt videre ned i dets sidste Dyb og i dets Undergang.
Disse Grundtræk i Nietzsches Aands-Ejendommelighed
indeholde Aarsagen til det paa samme Tid Raffinerede og Eksalterede,
der er iblandet det Store og Betydelige i hans Filosofi, lig et
brændende Krydderi. Skarpest vil dette sikkert kunne smages af unge
og sunde Aanders ufordærvede Tunger — eller ogsaa af dem, der,
levende trygt i Trosanskuelsers rolige Fred, aldrig har erfaret den
religiøst anlagte frie Aands Kamp og Brand paa deres eget Legeme.
Men det er ogsaa det, der i saa høj Grad har gjort Nietzsche til vor
Tids Filosof. Thi i ham har det faaet typisk Form, som dybest
bevæger vor Tids Sind: hint "Anarki" i de skabende og religiøse
Kræfter, der altfor mægtigt begære at blive mættede, til at de skulde
kunne lade sig nøje med de Krummer, der falder af til dem fra den
moderne Erkendelses Bord. At de ikke kunne lade sig nøje med dem,
men ligesaa lidt prisgive deres Stilling til Erkendelsen — lige
umættelige i deres lidenskabelige Fordring, som utrættelige i at savne og
undvære — det er netop det store og gribende Træk i Nietzsches
Filosofis Billed. Det er ogsaa dette, den i stadig nye Vendinger
bringer til Udtryk : — en Række af mægtige Forsøg paa at løse dette
Problem af moderne Tragik, at styrte denne moderne Sfinx i
Afgrunden.
Men derfor er det ogsaa Mennesket og ikke Theoretikeren, som
vi maa fæste vort Blik paa, naar vi vil søge at finde os tilrette i
Nietzsches Værker, — og derfor bestaar ogsaa Udbyttet, vore
Betragtningers Resultat ikke deri, at et nyt theoretisk Verdensbilled
gaar op for os i sin Sandhed, men derimod en Menneskesjæls Billed
i sin Sammensætning af Storhed og Sygelighed. I første Øjeblik
synes os den filosofiske Betydning i Nietzsches Omskiftelser forringet
derved, at det hvergang er nøjagtigt den samme indre Proces, der
finder Sted. Men den uddybes og skærpes tværtimod, fordi
Anskuelsernes Skiften stadigt paany bemægtiger sig hele hans Væsen. Det
er ikke alene en Theoris ydre Omridslinier, der hver Gang har
forandret sig, men det er hele Stemningen, Luften og Belysningen, der
skifter med dem. Medens vi hører Tanker modbevise hverandre,, ser
vi Verdener synke i Grus, og nye Verdener rejse sig. Netop herpaa
hviler Nietzsches Aands sande Originalitet: igennem sin Naturs
Medium, der fører Alt tilbage til sig selv og sine intimste Fornøden-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
