Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Alfred Eriksen: Fr. Klaveness: Sanselighedens rette plads i personligheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.455
maalet rigtig. Sanseligheden er der; den kan ikke og skal ikke kues.
Opgaven er, hvorledes der skal kunne findes plads for vellystfølelsen,
uden at den kommer i fiendtlig modsætning til menneskets aandsliv.
Det kan føles slig, at en maa vælge mellem de to. Derfor har baade
askesen og den ubundne nydelyst let for at vinde magten i
livs-opfatningen.
Det er ikke saa let at faa istand en udjevning mellem disse
retninger, som forfatteren mener. Han siger: "Ved at være sat ind i
mennesket med dets aandelige personlighed er denne animale
evne løftet ud af sin dyriske naturbestemthed, op i en høiere sfære.
Yed foreningen med vor etisk bestemte personlighed er den selv blevet
gjennemsat af nye følelser, sjælelige følelser, der kan beherske og
regulere det rent animalske ved den og saaledes lade den rykke op
ved siden af de helt ud menneskelige anlæg, dem, vi ellers regner for
de høieste og nobleste i os." Tar man lidt haardt paa disse ord, gaar
de istykker mellem ens hænder. Det er sandt nok, at sanseligheden
indgaar forbindelse med andre, sjælelige følelser. Dermed taber
alligevel vellystfølelsen ikke sit særegne præg, men blir ligefuldt altid hvad
den er. Naar lidenskaben er oppe i en, hvis den da faar gjøre sin
fulde ret gjældende, føles den altid i sin sælsomme vildhed. Det er
ikke nok dette, at lidenskaben skal bli agtværdig, fordi den optræder
i selskab med høiere følelser. Hvacl vi tiltrænger er noget mere. At
vellystfølelsen i og for sig er noget, som kan være et menneske værdigt.
Og under disse ord om, at lidenskaben skal beherskes og reguleres,
ligger en tanke, som fører tilbage til askesen igjen. Vistnok maa
kjønslivet bøies ind under en etisk lov; men det skulde ikke være
sagt her. Ikke i denne sammenhæng. Ti da kommer man til den
opfatning, at det først er ved at reguleres, at vellystfølelsen vinder
sin værdighed. Den uundgaaelige følgeslutning deraf er, at dersom
den kunde overvindes helt, var det endnu bedre. Saa vil en alligevel
beholde følelsen af, at den er en fornedrende svaghed.
Jeg finder heller ikke, at forfatteren har historisk ret til at gaa
fra askesen til den kristelige grundopfatning og stille den op mocl
de hedenske moraler. Den kristelige etik har neppe meget at rose
sig af, naar det spørges om forstaaelsen af sanselighedens ret. Askesen
har altid fundet tilhold i den.
Jeg tænker da ikke nærmest paa den katolske kirke. Ti skjønt
den har optaget klosterlivet, har den dog ikke havt vanskelig for at.
lade sanseligheden faa sin plads. Mild og vidhjertet lar den netop
begge modsætninger faa gaa side om side. Netop fordi den overlader
det til de enkelte, som helt skal forsage verden, at kue naturlivet, har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
