Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Alfred Eriksen: Fr. Klaveness: Sanselighedens rette plads i personligheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.456
den saa meget lettere for at lade det jordiske liv røre sig frit. Men
prosaisk og tør som den protestantiske aand er, har den aldrig kunnet
komme til nogen hel forstaaelse af den sanselige følelse. Den priser
egteskabet som en spidsborgerlig indretning til at "regulere"
kjøns-clriften, og naar den ikke vil underkue naturdriften, er det ikke for
lidenskabens skyld, men fordi det er menneskets pligt at avle og
opdrage børn.
Gaar man tilbage til det nye testamentes skrifter, finder man i
evangelierne nærmest kun en eneste udtalelse om sagen; men den er
slig, at man ønsker, den var uegte. Jeg tænker paa det sted, hvor
der tales om dem, som har gildet sig selv for himmeriges riges skyld.
Hos Paulus møder man en tydelig forkjærlighed for den ugifte stand.
Det blivende indtryk er en forundring over, hvor lidet det nye
testamente indeholder af selvstændig opfatning paa dette omraade. Det
har igrunden intet nyt sat ind.
Det er alene forstaaelsen af den inderlige sammenhæng mellem
aand og natur, som for alvor vil kunne overvinde de asketiske
tilbøie-ligheder. Vi føler, at begge sider af menneskets personlighed er lige
i værdi og værdighed. Naturlivet behøver ikke at bindes og tæmmes.
Naturdriften er i og for sig ren og berettiget, som den er. Og dette
er netop det høieste, til alle kanter at være fuldt og helt menneske, at
turde se lidenskaben i øinene og med fuld og klar bevidsthed give sig
hen. i den. Thi lidenskaben eier sin egen skjønhed i sig selv, netop
fordi den e r lidenskab. Vi søger ikke her at ty til moralbetragtninger.
Det er heller noget af den kunstneriske sans, som vi tiltrænger.
Den etiske ordning af kjønslivet blir paa en maade en sag for sig,
som vi ikke bør tale om i samme aandedræt. Her er synspunktet et
helt andet. Moralen stiller de krav, at kjønslivet skal bøies ind under
egteskabets faste form, og lægger fremfor alt troskabsforpligtelsen paa
vellystfølelsen. Den eneste rigtige maade at begrunde disse moralske
krav paa, er at gaa ud fra den etiske grundsætning, som er den høieste,
og som er fuldt tilstrækkelig paa alle livsomraader. Ingen har ret
til at volde andre lidelser. Det gjør den, som bryder troskabspligten,
eller som sætter børn ind i verden uden at opfylde de forpligtelser,
som følger med. Derfor er det syndigt.
Jeg tror, der er flere fordele ved at bruge denne begrundelse.
Den er enklere og sterkere. Og saa slipper man at sige, at det først
er ved at bindes og indordnes under love, at sanseligheden vinder sin
værdighed. Ti der er en vanskelighed, som ligger i nærheden.
Digterne har meget ofte anklaget egteskabet for at være kjedeligt og
lidenskabsløst, og naar de fremstiller lidenskaben i dens vælde og dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
