Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Schjelderup: Kunst og individualisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.458
sonligheden havde større spillerum end nogensinde før eller senere,
fødte ogsaa en storartet kunst, hvis tiloversblevne levninger vi med
beundring og religiøs æref^gt ser op til, som om en overmenneskelig
kraft havde begeistret det lille folk, som skabte alt dette. Denne
herlige kunst tabte sig mere og mere og døde hen blandt romerrigets
degenererede slaver. Barbarerne bragte vistnok kraftigt personligt
liv med sig, men deres raahed umuliggjorde endnu i flere aarhundreder
kunstens opkomst, og senere søgte verdslige og geistlige magthavere
— i det store og hele taget uden held — at kvæle barbarernes stolte
selvfølelse og gjøre dem til lydige, rolige slaver. Den gamle urkraft
lod sig endnu ikke tøile : I opdagelsernes, opfindelsernes og
humanismens store tid brød den hellige flamme gjennem alle hindringer. I
Italien blomstrede kunsten i frie byer eller smaa stater, der stadig
var i skiftende bevægelse under et utal af revolutioner, undertiden fra
oven, men çndnu oftere ytringer af en kogende, utæmmet folkekraft.
Renæssancens storslagne kunstperiode viser atter i analogi med den
græske blomstringstid, hvor gunstige saakaldte anarkistiske tilstande
er for kunstens trivsel. Nederlandenes frihedskamp, de nordfranske
og mellemtyske kommuners enestaaende frihed medførte en blomstring
af kunsten, som vi ikke noksom maa beundre. Den stolte kamp mod
maurerne, der var saa gunstig for ridderligt mod, for udfoldelse af
personligheden, de eventyrlige opdagelser, som befrugtede fantasien
og begunstigede uafhængige mænd, der havde mod og kraft til at bygge
sig sin egen lykkes hus langt borte i fjerne, hemmelighedsfulde
eventyrlande, bragte ogsaa i Spanien og Portugal en storartet blomstring
af kunsten med sig, indtil kongernes og kirkens despoti fuldstændig
udsugede folkekraften. — Vender vi os mod Norden, ser vi straks, at
vore ældste kvad, som opstod i den tøilesløse vikingetid, før kraftige
jernkonger havde formaaet at undertrykke de sterke personligheders
ret, — at disse kvad er de værdifuldeste. Eftersom friheden aftog,
gik det ogsaa tilbage med kunsten. Island, der i sin store frihedstid
var saa rigt paa herlige begavelser, sank, efterat først aristokratiet,
senere de norske konger havde kvalt al individualisme, ned fra sin
høide — efter en blændende dag fulgte snart bælmørk nat!
Det kunde synes mange, at "le grand siecle" i Frankrig beviser,
at ikke altid kunst og ufrihed er uforenelige. Men dette saa
overvurderede aarhundrede var neppe andet end en efterblomstringens periode.
De livskraftige elementer er uden tvil det sidste udslag af den
individuelle kraft, som trivedes under uafhængigheclskampen mod England
og de senere anarkistiske religionskrige. Baade en Corneille, en
Moliére og St. Simon var stolte, uafhængige personligheder, som blot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
