Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Alfred Eriksen: Fr. Klaveness: Sanselighedens rette plads i personligheden - Gerhard Schjelderup: Kunst og individualisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.457
høihed, da maa de næsten altid søge til den fri kjærlighed. Og der
er noget i det. Mange har følt, at sanseligheden taber lidenskabens
•skjønhed, naar den blir moralsk. Aarsagen hertil er den, at man lærte,
at den først blev moralsk og berettiget, naar den blev tam og forkrøblet.
Derfor vil meget være vundet, dersom man blir istand til at
gjennemføre den etiske synsmaade saaledes, at der blir fuld klarhed over,
at den ikke behøver og ikke vil gjøre lidenskaben tam og kjedelig.
Forfatteren omtaler den kjendsgjerning, at menneskets kjønsdrift
gjør sig gjældende, længe før samfundsvilkaarene gjør det muligt at
tilfredsstille den. Og han uddrager deraf en lære, som man
uvilkaarlig steiler imod. Han holder det for et gode, at de frembrydende
sanselige kræfter stiller de svære krav til selvbeherskelsesevnen og
derved tjener til at danne en sterk personlighed. Nei, andet end et
onde kan det ikke bli. Det medfører altfor stort krafttab hos dem,
som seirer, og altfor megen ulykke, hvor man ikke seirer. Og det er
unaturligt. Meningsløst. Der er tvertimod fuld grund til at tænke
paa, om der findes nogen vei bort fra de sene egteskaber.
Dr. Alfred Eriksen.
Kunst og individualisme.
Det er en selvfølge, at virkelig betydelige kunstnere ogsaa maa
være sterkt tegnede personligheder, der vistnok i dybeste betydning
er almen-menneskelige, men ved siden af de evner og egenskaber, der
er slegtens fælleseiendom, besidder visse eiendommeligheder, som giver
dem et let kjendeligt særpræg. Historien kjender blot én Aischylos,
én Shakespeare, én Beethoven, én Schiller, én Wagner, én Michel
Angelo o. .s v. — Det er ogsaa klart, at en samfundstilstand, der er
gunstig for en fri udfoldelse af individets fulde personlighed, ogsaa
bidrager umaadelig meget til kunstens trivsel. Selvfølgelig maa
ogsaa udviklingen være naaet saa langt frem, at kunstspirer er
forhaanden og blot venter paa frihedens sol for at give en rig høst. F.
eks. det vilde liv paa vestens prærier eller en guldgraverkolonis
tøiles-løst individualistiske tilstand — kan ingen kunst skabe. Derimod et
kulturfolks store frihedsperioder har uden undtagelse virket i høieste
grad befrugtende paa kunsten. Hellenernes storslagne kamp mod
persernes overmagt og den følgende blomstringsperiode, i hvilken per-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
