Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. August Forel: Om etik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.472
tenser videre betingende og bestemmende i menneskehistoriens kjede
af aarsager og virkninger. De netop omtalte erkjendelser og
overveielser bør altsaa ikke tage modet fra os, tvertimod bør de
opmuntre os. Uden at vurdere os selv til at være en personlig Guds
aftrykte billeder eller redskaber kan vi som sær-dele af verdensalmagten
sysselsætte vor hjerne i forhold til kræfterne og med en videnskabelig,
etisk eller æstetisk entusiasmes fulde begeistring opfylde vor
menneskelige livsopgave, vor menneskelige pligt: Homo sum et nihil humani
a me alienum puto. Ja, man tør endog gaa videre og sige, at for en
partikel af verdensaltet burde intet gebet af Kosmos være ganske
fremmed eller ligegyldigt. Dog er det jo klart, at det er
menneskeheden, som angaar os nærmest.
Og saa gaar vi over til etiken!
Det er ingen tvil underkastet, at clet godes begreb er relativt
og det først og fremst i forhold til andre mennesker og
menneskeheden. I og for sig gives der i verden intet ondt eller slet. En og
samme ting kan være oncl for Hans og god for Peter, god for katten
og daarlig for musen. Ligesaa utvilsomt er det, at cle til grund for
etiken liggende følelser paa grundlag af det sociale liv liar udviklet
sig i hjernen1), og at det sociale liv atter er en fylogenetisk descendent
af den primitiveste omgangs-drift nemlig den med slegtens opholdelse
for øie dannede egtefælle — og f or ældrekj ærlighed. I
overensstemmelse hermed og som følge af, at mennesket egentlig endnu kun
besidder faa udviklede sociale drifter og instinkter, er hos ham
sym-pati-følelserne for egtefælle og børn eller andre enkeltvæsener
ial-mindelighed endnu allerkraftigst udviklet. I og for sig er de
sympatiske følelser, som jo ligger til grund for etikens altruisme, aldeles
ikke nogen modsætning til de egoistiske vellystfølelser. De har
snarere udviklet sig af disse fylogenetisk (d. v. s.: i den dyriske
ane-række). Vi iagttager endog hos de levende væsener, hos hvilke den
sociale organisation og de sociale instinkter er høiest udviklet, nemlig
hos de i samfund levende hymenopterer, den høist lærerige
kjendsgjerning, at udførelsen af opofrende, altruistisk, social virksomhed paa
samme tid aabenbart er en kilde til den største og lidenskabeligste
individuelle nydelse. Myrerne og bierne giver os utallige beviser
derpaa. Saaledes burde det ogsaa blive tilfældet hos menneskene.
Naar man sætter alle fordomme tilside, maa man atter og atter
*) Jeg antager," at enhver af mine læsçre ved, at den store hjerne er
organet for vore følelser saavel som for vor forstand og vor vilje. Ved
hjerneforstyrrelser er det endog følelserne, som allerførst lider.
Forfs. anm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
