Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. August Forel: Om etik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.471
hjernevirksomhed i forhold til det mere mekaniske instinkt
(refleks, automamisme) faktisk ved sin bøielighed relativt fri. Og
lad denne saaledes definerede »relative frihed være aldrig saameget
logisk og teoretisk ufri, saa vil dog dens faktiske relative værdi,
dens betydning i det menneskelige liv, ingenlunde af den grund
forringes det mindste. Den er og bliver en kjendsgjerning, en motor for
kulturen, og jeg kan ikke se, at mænd som Spinoza, Darwin, Spencer,
Häckel, Førster og mange andre, som var eller er determinister, af den
grund er bleven pessimistisk modløsere eller fatalistisk uvirksomme.
Snarere forblev hos dem den forskende eller etiske viljes motor,
ubekymret om viljens teori, helt ud virksom, mens der blandt den
absolut frie viljes teoretikere og tilhængere gives ret mange træge
egoister, som — praktisk seet — er ligesaa uvirksomme som islamit erne.
Men der gives ogsaa en problematisk, metafysisk, bagenfor
naturlovene staaende frihed, som vedbliver og stedse vil vedblive at være
en gjenstand for tro eller hypotese. Islam benegter den med religiøs
fanatisme. Denne aktive fornegtelse af enhver frihed, denne grusomme
opofring af al fornuft til bedste for en blind, forudbestemt skjæbne,,
som ophøies til gud og paa forhaand lammer enhver aandelig
virksomhed som frugtesløs, er utvisomt hovedaarsagen til den islamitiske
stagnation. Men hvad har saadan en metafysisk afgudstro at bestille
med videnskabens og filosofiens erkjendelser ? Sandelig lige saa lidet
som læren om Noahs ark eller om Marias ubesmittede undfangelse.
Saadanne læresætninger kan vistnok øve indflydelse, og det ofte til
det onde, paa menneskenes handlesæt, men aldrig i verden kan vi tro,,
at en ærlig forskning indenfor den menneskelige viden og dens
filosofiske grænser kan virke forstyrrende eller endog lammende paa
menneskehedens tykke og kulturfremskridt, som saa mange religiøse
ortodokse foregiver. Snarere er netop det modsatte tilfældet.
Men da nu verdeuskræfternes absolute metafysiske frihed er
netop lige saa lidet og lige saa meget bevist som fatalismen og en
strid imellem disse to verdensanskuelser følgelig er aldeles unyttig
gjør den vise bedst i at lade dette spørgsmaal staa aabent og nøie
sig med sin relative og betingede viljesfrihed, — med den trøst, at
en metafysisk frihed ganske godt kan findes bagom den, og at et
saadant haab idetmindste ikke er uvidenskabeligt. Naar jeg her taler
om haab, saa mener jeg hermed den følelse, at var individuelle
menneskelige villen, handlen og virken dog ikke maa behandles med
ringeagt som et forudbestemt fatum og som udygtig til at virke paa
bestemmende vis. Er vor vilje end i sig selv nærmest betinget, saa
virker den ikke desto mindre paa grundlag af dybere, umaalelige po-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
