Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. August Forel: Om etik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.477
lykkelige og uskadelige som muligt, holde dem fjernt fra det seksuelle
liv, fremforalt hindre dem i at avle børn og beskytte de sunde mod deres
voldsomheder. Istedetfor dette har medlidende sjæle kavet med at oprette
skoler for unge idioter, hvor man ved anvendelse af uendelig møie og
taalmo’dighed tilslut opaler et par vidunderpapegøier, som kan læse og
skrive en smule, sige frem vers eller bønner. For at faa istand disse
kunststykker, hvis unyttighed siger sig selv, maa man naturligvis
forsømme de eneste rationelle, simple arbeider med haanden, specielt
inden landbruget. Men dette er irrationelt og en daarlig anvendt omhu;
det gjør mig ondt at maatte sige det. Men gjælder det mere
velhavende aandssvage af en lettere grad, saa vil man ovenikjøbet efter en
omhyggelig skoledressur gifte dem bort — og gjør det ogsaa ofte.
Dette er ligetil en forbrydelse mod deres børn og samfundet. Fra
min egen erfaring i dette kapitel kunde jeg fortælle mange tragedier,
f. eks. om en aandssvag, rig dame, som giftede sig og saa fik fem
aandssvage, idiotiske børn. Denslags egteskaber arrangeres jo ofte af
gamle, velmenende tanter. Hvis de velmenende egteskabsstiftere var
tilstrækkelig oplyst om afskyeligheden ved denslags heltegjerninger,
vilde de vel lade det være.
Her fremstiller sig nu et vanskeligt spørgsmaal. Hvor skal man
optrække etikens grænser? Skal vi brutalt og grusomt opofre alle
følelser for den kolde fornuft? Skal vi ikke længere behandle negerne,
kineserne og de aandssvage som vore menneskelige brødre? Skal vi
fornegte Kristus’s vakre moral og lade den udarte til en brutal og
kold forstandsmoral?
Har nogen forstaaet mig saa, har han misforstaaet mig rent. Men
jeg spørger: hvem staar etisk høiest som moder, enten hun, som giver
efter for hver eneste klage fra sit barn og forkludrer det, eller lmn,
som, ud fra et videre fremsyn, opdrager sit barn med en streng
kjærlighed for at sikre deis fremtidige lykke? Visselig den sidste.
Den menneskelige etiks „barn" er nu: menneskeheden, og
barnebarnet, paa hvilket man har størst udsigt til at virke med held, er den
kommende menneskehed, vore børn og efterkommere. Af denne grund
blir vore efterkommere og grundlæggelsen af deres lykke vor etiks
høieste opgave.
Dette skal naturligvis ikke briuge dens øvrige opgaver i
forglemmelse. Jeg mener blot, at vi bør opstille en stige med trinvis, alt
efter betjeningen, hinanden underordnede opgaver for etiken.
Det øverste trin, som maa rage op over alle de andre, har jeg
netop omtalt. Det bestaar ikke blot i spørgsmaalet om slegtsforplant-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
