Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Billeder fra nordmændenes storhedstid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 Alexander Bugge.
Island fundet» og, kunde vi lægge til — et aarhundred
senere Grønland og Nordamerika.
Endnu den dag idag præger norsk sprog og norsk
folkelynne mange af Vesterlandene. Paa Shetlandsøerne talte
bönderne lige indtil begyndelsen at’ vort aarhundred norsk
sprog, og baade der og paa Orknøerne føler folket endnu
sterkt sit slægtskab med Nordmændene. Men söndenfor
Skotlandsøerne ligger der en anden norsk nybygd, som nu
er ganske forglemt, men som har sit dybe spor i et stort
land, og hvorfra eier er udgaat rige kulturens strømme
ogsaa til vort eget land, — jeg mener Nordmændenes
nybygd i Irland.
Irerne hører, som bekjendt, til den keltiske folkeæt. Nu
i vore dage ser det ud, som om Kelterne overalt er i
tilbagegang, et uddøende folk. Baade i Skotland, i Irland,
paa Man, og i Bretagne, overalt holder keltisk sprog paa at
forsvinde og at fortrænges dels af engelsk, dels af fransk. Det
eneste sted, hvor keltisk endnu lever et virkeligt liv, er i
Wales. Men engang var det anderledes. To-tre hundrede
aar før Kristus var Kelterne den talrigste folkestamme i
Europa. En kunde træffe dem overalt: paa de Britiske
Øer, i Frankrig, i Alpeegnene og videre helt bort til Donaus
munding; ja selv i Lille-Asien — i Gala tien — var der en
keltisk nybygcl.
Blant de rigeste af de lande, hvor keltiske folk har boet,
er Irland. Golfstrømmen, som gaar udenfor Irlands kyster,
gjør, at veirliget hele aaret igjennem er mildt, uden frost
og sne. I det sydvestlige Irland især, i det vidunderlig deilige
grevskab Kerry, vokser der eviggrønne trær og planter, som
ellers kun trives i Svd-Europa under Middelhavslandenes
varmende sol, slige som myrter og jordbærtrær. Jorden er
frugtbar og fuld af grøde, engene er altid grønne, og
udenfor kysterne er der rige fiskerier, især makrel og sild. Ikke
for intet kalder «Kongespeilets» forfatter Irland for «nær det
bedste af alle de lande, vi kjender, uagtet der ikke vokser
nogen vin der».
Et underligt folk det irske. Nu regnes det knapt med
i folkenes tal. Men engang var det anderledes. Og da
Nordboerne kom til Irland, stod clet kanske høiest i kultur
blandt alle Europas folkeslag. Saa høit og dog saa lavt paa
mange maader. Endnu har Irerne ikke lært at forstaa, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
