Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Billeder fra nordmændenes storhedstid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billeder fra Nordmændenes Storhedstid.
3
det er indbyrdes uenighed, som altid har været deres ulykke.
Endnu den dag idag spilder de sin kraft i strid mod hverandre
indbyrdes og formaar ikke at enes. Slig var det ogsaa i gamle
dage: ingen enhed, ingen samfølelse. Tara’s eller Meath’s
konge, som skulde være Irlands overherre, havde ingen
magt, ingen myndighed. Og hver af de andre fire konger,
over Ulster, Munster, Leinster og Gonnought, havde igjen
under sig smaakonger, fyrster og klanhøvdinger. Stammen,
klanen, var clet eneste bindende i Irernes samfund. I den
havde hver månd sin faste plads lige fra svinehyrden og op
til høvdingen. For sin klan kjæmpede og døde Irlænderen.
Men ud over den gik ikke hans tanker. Ja Irerne var paa
mange maader ikke kommet ud over nomadefolkenes
standpunkt. De levede af sine vældige kvæghjorder, vandrede fra
sted til stecl og havde knapt faste boliger, ingen byer, ingen
handel. Ingen kjøbmandsskibe seilede fra Irland til
fremmede lande. Ingen mynter blev præget i landet. Folket
selv var paa mange maader vildt, grusomt og sanseligt.
Sine tiender lemlæstede de, skar næsen af og stäk øinene
ud paa dem. Og dog stod Irerne paa mange maader
uendelig høit over de andre folkeslag i Europa paa den tid.
Irerne var et folk af præster og munke. Tidlig, alt, ved
midten af det 5te aarhundred, blev Irerne kristne. Og
rundt om paa øen reiste der sig nu kirker og klostre i en
mængde som i intet andet land i Europa. Irland blev i
folkenes øine en hellig ø, fuld af hellige mænd. Irernes
let begeistrede sind greb med iver og begeistring
kristendommen, og rundt om i Europa drog irske munke for at
forkynde dens lære. Skotland blev kristnet af Irlænderen
den hellige (’olumban, og hans kloster paa øen lona blev
det navnkundigste i Nord-Europa. " Mange af
Mellem-Europas berømteste klostre er ogsaa grundlagt af
Irlændere; i Schweiz er saaledes St. Gallen, som har givet
kantonet sit navn, og i Nord-Italien er Bobbio. Disse
klostere, som grundedes i vilde, mennesketomme egne, blev
siden hovedsæder for lærdom og kultur, og fra dem blev
store landstrækninger opdyrket og gjort til bolig for
mennesker.
Men fremfor alt stod Irerne i alle aandelige kunster
høiere end noget andet folk i Europa. I de irske klostre
dyrkedes mathematik og astronomi, og eier blev skrevet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
