Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Billeder fra nordmændenes storhedstid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
Alexander Bugge.
lærde jordbeskrivelser med nøie kjendskab til Ægyptens
pyramider som til Island og Færøerne. Irerne var i den
tidlige middelalder de første kjendere af den klassiske
oldtid. Irske lærde indkaldtes som græsklærere til Italien;
græske skrifter oversattes paa irsk. Selv hebraisk blev lært
i klosterskolerne, og en konge, Cormac, skrev lærde værker
om sproghistorie og ordforklaringer med oplysninger endog
om nordisk sprog. Fremmede lærde studerede i Irland, og
frankiske kongesønner fik sin opdragelse der. Og det var
ikke bare tør, ufrugtbar lærdom. En månd som Dune
Scotus, middelalderens største og videstskuende tænker, var
Irlænder af fødsel.
Ogsaa som kunstnere stod Irlænderne høit. De gamle
irske skindbøger er smykket med vidunderlig fantastiske
omslvngninger og billeder, hvor farverne idag straaler med
den samme glans som for tusen aar siden; — kjendere
mener, at de er uovertrufne i skjønhed og pragt. — Og
rundt om i Irland findes der endnu som minder om folkets
storhedstid 20—30 fod høie stenkors prydet med cle
mærkeligste slyngninger og arabesker meel billeder fra Bibelen og
fra hellige mænds liv.
Et underligt folk det irske, halvt østerlandsk, halvt
vesterlandsk. Som eneboerne i Syriens og Ægyptens
ørkener troede de irske munke at tjene Gud ved at leve
fjærnt fra menneskenes samfund. De drog i sine skrøbelige
skindbaade uden ror og seil til Oceanets fjærneste øer, til
Island og Færøerne; de levede paa utilgjængelige klipper
uden ly eller tag over hovedet, og de murede sig ind i høie
taarne, i bøn og faste, næsten uden menneskelig føde. < )g
samtidig er deres kristendom præget af protestantisk frisind,
ja ofte rent rationalistisk.
Irernes fantasi er vild og frodig, med solglød fra Østens
lande. Irernes største sagnhelt var Cuchulinn. Han skreg
saa høit, at hundrede månd i en leir i nærheden døde af
rædsel; han rykkede med én arm kongeborge op fra
grunden og red paa en dag rundt hele Erin. Brendan
oplever paa sine sjøreiser æventyr mærkeligere end Sindbad
Sjøfarerens i «Tusen og én nat». Han møder havkatte
store som okser, seiler meel sine fæller i mange aar
rundt paa en hvalfisk, møder trold og ildsprudende uhyrer.
Men ved siden af alt dette vilde gaar der gjennem den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
