Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Billeder fra nordmændenes storhedstid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billeder fra Nordmændenes Storhedstid.
7
for asadyrkelsen i Irland. Thorgils var selv hovgode. Og
fra domkirken i Armagh sendtes der blodige ofringer til
Thor og Odin. Thorgils’s hustru Otta var ogsaa præstinde.
Hun opslog sin bolig i Clonmacnois, Krins anden helligdom;
(stedet ligger midt i Irland). Paa de gamle vølvers og
seid-kvinders vis sacl hun paa høialteret i domkirken, gol galdre og
gav orakelsvar. Det saa næsten ud, som om Odin og Thor
skulde fortrænge den hvide Krist. Irerne var som altid
uenige og formaaede ikke at modstaa Nordboerne. Men
tilslut udførte forræderi, hvad aaben modstand ikke liavde
formaaet. Thorgils elskede kong Maelsechlains unge datter.
Det blev aftalt, at han skulde møde hende paa en liden ø i
Loch Ovvel sammen med femten høvdingesønner;
kongedatteren skulde komme ledsaget af ligesaa mange unge
piger. Men istedet kom der, forklædt som piger, femten
skjægløse gutter, som dræbte den intetanende Thorgils og
hans følge. Saa endte, fortæller sagnet, den første konge
over Irlands vikinger. Han rager op over fortidens taage
som en jætteskikkelse, asatroens store forkjæmper mod
kristendommen. Thorgils mindedes ned gjennem slægterne
som grundlæggeren af Nordboernes vælde i Irland. Snorre
Sturlason kalder ham den første Nordmand, som vandl
Dublin. Og Giraldus Cambrensis, som i 1170 kom til
Irland i følge med de engelske erobrere, kalder hain den
første hersker over Nordmændene der. Endnu paa hans
tid, fortæller han, kunde man rundt om i Irland se murene
af borge og fæstningsværker, som Thorgils eller Tar genius
havde bygget. Ja den dag idag skal eier i Irland gaa sagu
om Thorgils og hans modstander Maelsechlain.
Det frø, Thorgils havde saaet, bar paa mange maader
blodig frugt. Irerne var, som jeg har nævnt, et vildt og
lidenskabsfyldt folk. Og nu i disse blodige, oprevne tider
forlod mange af dem kristendommen og tog Nordboernes
tro og sæder. De kaldes Gall-Gaedil (Fremmed-Irer eller
Fremmed-Gæler). De gamle aarbøger fortæller om dem, at
de var Irlændere, men Nordmændenes fostersønner, og at
de i almindelighed kaldtes Nordmænd (Normannach). De
var folk, som havde svigtet sin kristne daab og efterlignede
Nordboernes sæder. «Og om end de oprindelige Nordmænd
var grusomme mod kirkerne, saa var dog disse meget værre,
hvor i Erin de end brugte at være.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
