Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Billeder fra nordmændenes storhedstid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 Alexander Bugge.
Disse Fremmed-Irer drog rundt, baade nord og syd i
Irland hærjende og plyndrende. De blev tilslut en
uudholdelig plage. Nordmændene og Irerne maatte slaa sig
sammen for at knække deres magt. Endelig led de i 858
et nederlag nede i Munster; deres fører Ketil Hvite faldt,
og hele banden blev nedhugget. Siden hører vi ikke noget
til Fremmed-Irerne i Irland.
Det er sjælden, historien viser os et lignende skuespil,
folk, som gaar over fra kristendom og civilisation til
hedenskab og barbari. Det eneste lignende tilfælde, jeg mindes,
er da Muhamedanerne kom til Syrien. Hvordan skal vi
nu forklare os disse Fremmed-Irer, som er Irlændere af
fødsel, men har sluttet sig til vikingerne, er blit asadyrkere
og anføres af en høvding med nordisk navn, Ketil ?
Jeg-tror, vi andetstedsfra faar nøglen til at løse gaaden. 1 det
Ilte og 12te aarhundred kaldes baade i Norge og Irland den
norsk-gæliske blandingsbefolkning paa Hebriderne og
halvøen Galloway for Gall-Gaeclil eller Fremmed-Gæler. Og
paa øen Man lindes der fra det Ilte aarhundred en
mængde kors med runeindskrifter i norsk sprog. Men de,
som har reist disse stene, er for en stor del ikke Nordboer,
men folk med keltiske navne og med keltiske fædre eller
mødre (Athakan, Duftak, Myrgial osv.J Disse norsk-gæliske
blandingsfolk paa Man liar, kan vi se, i navnet været
kristne. Men alligevel har de alle, Gæler saa vel som
Nordboer, havt sin sjæl fyldt af tanken paa Valhals glæder
og haabet ved dagenes ende at kjæmpe om Einherjer i æsernes
flok. Thi paa alle disse manske kors er der billeder: af
Odin, af Thor, af Heimdal, af Valhal og af Yggdrasils ask.
Slig maa det ogsaa ha været i Irland. Fremmed-Irerne
har været et norsk-irsk blandingsfolk. Asatroen maa i hine
vilde, blodige tider ha havt noget underlig lokkende og
dragende ved sig. Den var- en krigens religion; den passede
for tider, hvor mildhed og kjærlighed lidet havde at sige.
Desuden var der jo i Irernes natur et sterkt drag af
vildskab og grusomhed. Saa ser vi da i Irland det mærkelige
skuespil af et folk, som sender begeistrede missionærer til de
vildeste folk og fromme eneboere til havets fjærneste øer,
og hvor samtidig mange af dets sønner svigter sin daab og
sender blodige öfre til kampens guder. Slige modsætninger
linder vi i Irlands historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
