Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Billeder fra nordmændenes storhedstid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
Alexander Bugge.
sues æg for at hjælpe en gammel månd eller en ven, men
maatte gjemme det til de fremmedes foged eller krigsmand.
Og om der bare var én malkeko i et hus, saa turde folk
ikke malke den til et nyfødt, nattegammelt barn eller til en
syg. Og selv om fogden var borte fra huset, saa maatte
hans del ikke mindskes, og den eneste ko, som fandtes paa
gaarden, maatte slagtes til lians brug. Den flinkeste månd
i hver slægt maatte tage hyre paa deres skibe og dog
forsynes med mad, som om han var hjemme. Og Irerne
maatte — efter gammel nordisk retsskik — gi en unse sølv
i afgift af hver næse (hefgjald), og til dette kom siden
kongelig skat for hvert aar; den, som ikke havde ævne til
at betale, maatte gaa i trældom. Med ett ord, om der end
sad hundrede jernhaarde hoveder paa hver nakke og
hundrede skarptslebne, aldrig rustende tunger i hvert hoved,
og om der end udgik hundrede kraftige, gjennemtrængende,
aldrig stansende stemmer fra hver tunge, saa vilde de dog
ikke være istand til at fortælle alt, hvad Irerne, baade mænd
og kvinder, unge og gamle, lægfolk og geistlige maatte døie
af disse tapre, haarde hedninger.» Men Nordmændene
opnaaede alligevel ikke at gjøre sig til herrer over hele
Irland, slig som Knut den mægtige havde formaaet i
England eller Gangerolf i Normandi. Og det skyldes væsentlig
én månd, den største, som Irland nogensinde har frembragt,
kong Brian Borumha. Han formaaede, hvad ingen anden
Irer har kunnet, at forene alt det stridende og
usammenhængende, at vække samhold og fædrelandskærlighed i
Erin. Han var født omtrent 930 som søn af en smaakonge.
Men lidt efter lidt formaaede han ved klogt at splitte sine
fiender at naa frem til stedse større og større magt, og
endelig blev han i 1002 som gammel månd anerkjendt som
Erins overkonge, Irernes Augustus, som lian stolt kaldte
sig. Men Brian stansede ikke her. Han havde en energi
og en seig udholdenhed!; som ingen anden Irlænder. Hans
store maal var at knække Nordboernes magt. Han begyndte
smaat. Først maatte Nordmændene i Waterford og
Limerick anerkjende hans overliøihed. Saa kom turen til
Dublin. Dublinerne blev slaat i to slag i 980 og aar 1000.
Ja Dublin blev endog erobret, og kongen, Sigtryg med
tilnavnet Silkeskjæg, maatte flygte. Nen han vendte snart
tilbage, og det var, som saa ofte i Irland, at seiren tik faa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
