Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Billeder fra nordmændenes storhedstid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billeder fra Nordmændenes Storhedstid.
9
Under kamp og strid, dels med Irer og dels med
danske vikinger grundlagde og fæstnede Nordmændene i
aarhundredet efter Thorgils’s død sit herredømme i Irland.
I Dublin, i Waterford, i Limerick grundedes der norske
riger, og dvbt ind i Erin strakte Nordboerne ofte sin magt.
Dublinerkongen var den mægtigte vikingehøvding ved den
Irske Sjø. Han var overherre over alle Nordboerne i Irland,
og ofte strakte han sin magt ogsaa over Man og Suderøerne.
Heller ikke med Norge ophørte forbindelsen. Dublinerætten
stammede fra Jæderen sandsynligvis. Da Harald Haarfagre
i Hafrsfjord kjæmpede sin sidste afgjørende kamp, var
hans modstandere Kjøtve og Haklang. — Saa kaldes de i
Thorbjørn Hornkloves pragtfulde seiersdigt. — Med disse
omskrevne navne har professor Gustav Storm søgt at vise,
at eier menes Dublinerkongen Olaf Hvite og hans far.
Hørte du i Hafrsfjord
hvor hidsig kjæmpet
kongen den ætstore
med Kjøtve den rige!
Knerrer kom østen fra
kamplystne,
med gabende hoveder,
ind-gravne smykker.
Ladet var de med haulder,
hvite skjolde,
vestrøne spyd
og vælske sverd.
Kjæmperne brølet,
kampen var oppe;
Bersærker hvite,
sverdene brødes.
Slig maler digteren i kraftfulde ord de vesterlandske
vikingers store møde med Norges samler. Og de irske
aarbøger kommer os til hjælp og fortæller, at
Dublinerkongen ikke længe før Hafrsfjordslaget drog til Norge
for-at, hjælpe sin far Gudrød mod Nordmændene.
Slaget ved Hafrsfjord svækkede for en tid Nordboernes
magt i Irland. Men de vandt snart det tabte tilbage, og ved
midten af det 10de aarhundred staar de paa høiden af sin
magt i Irland. Hvor haardt deres herredømme trykkede,
skjønner vi af clet gamle skritt, som bærer navnet «Irernes
kampe med de fremmede». Det er skrevet omkring aar 1030
og handler udelukkende om kampene mellem Irerne og
Nordboerne. «Saa stor, siger den gamle krønike, var de
fremmedes undertrykkelse over hele Erin, at de satte en
konge over hver landsdel, en høvding over hver stamme, en
abbed over hver kirke, en foged over hver landsby, og en
krigsmand i hvert hus, saa at ingen månd i Erin havde
lov til at gi, om det saa bare var melken af sin ko eller et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
