Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Billeder fra nordmændenes storhedstid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
Alexander Bugge.
og kløvede Brians pande. Saa svingede han kongens
bloddryppende hoved i veiret og raabte høit: «Det kan månd
fortælle til månd, at Broder fældede Brian.» Snart efter
faldt Broder selv.
Men kampen raste videre med vældigt mandefald paa
begge sider. Det var flodtid om morgenen, da kampen
begyndte, og ved aftentide, da den hørte op, var tidvandet
igjen paa sit høieste. Irerne havde afskaaret Nordboerne,
saa de ikke havde noget sted at flygte uden ud i havet.
Brians datter og kong Sigtryg stod atter oppe i vagttaarnet,
«Det synes mig,» sagde hun haanlig, «at vikingerne nu
har vundet sin arvelod.» «Hvad mener du, kvinde?» spurgte
Sigtryg. «De fremmede søger til havet, deres naturlige
arvelod. Heden jager kvægflokken tilvands; men den vil
nok bli malket,» Kongen blev harm og gav hende et
slag-over munden, saa en tand faldt ucl.
Saa endte denne evig mindeværdige kamp. Seks tusen
laa faldne paa Nordboernes og Leinstermændenes side og
næsten lige saa mange paa Brians og Irernes. Næsten
ingen af høvdingerne levede igen. Briansslaget kom baade
i Norden og i Irland til at staa som den afgjørende
folke-kamp om herredømmet over Erin. 1 mægtige billeder ruller
«Darradssangen» op for os billedet af kampen, som
valkyrjerne væver: «Isletten og rendegarnet er mandstarne;
kijaastenene er mandehoveder, sværd er slagbord og
vævskyttel:
«Valfalds varsel
vidt er udspændt,
Vævbomsskyen
val dugstrøm men de
Spydkast—jærtegn
jern graa stander,
Kjæmpe-vöeven
som Vidres møer,
raskt skal fylde
med blodigrød islæt.»
Og saa væver de op kampen i hele dens gru og rædsel,
med død og undergang for den unge fyrste (o: Sigurd
Orknøjarl; thi digtet er blit til paa Orknøerne) og med
død for den mægtige konge (o: kong Brian). Og saa ender
kampmøernes sang:
«Ræddeligt er det nu
rundt at skue;
blodig skrider
sky paa himlen.
Luften farves af
Folkeblod,
altsom vor spaadom
opfyldes » ’)
Digtet er oversat af Rosenberg i «Nordboernes Aandsliv.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
